Jobbet "Ingeniør - barselsvikar - til udvikling af metro- og letbaneprojekter " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør - barselsvikar - til udvikling af metro- og letbaneprojekter i Hovedstadsområdet

Vil du være med til at udvikle metro- og letbaneprojekter i København? I øjeblikket bygger vi metro i det centrale København samt metroafgreninger til både Nord- og Sydhavnen. Derudover anlægger vi en letbaneforbindelse fra Ishøj via Glostrup til Lyngby. Samlet set vil projekterne bidrage til at forandre og udvikle Hovedstadsområdet markant i de kommende år.

Nu søger vi en barselsvikar til enheden "Plan og Udvikling", der deltager i de tidlige overvejelser om projekter, udarbejder udredninger og beslutningsgrundlag for projekternes teknik, gennemførelse og økonomi samt styrer projekteringen inden udbud. 

Fagligheden hos kollegerne spænder fra by- og trafikplanlægning, jernbaneteknik, projektledelse, trafikmodellering, konstruktioner, vejteknik, arkitektur og økonomi. Du kommer til at arbejde i et tværfagligt miljø, og det forventes at din faglige interesse er bredere end dit oprindelige faglige udgangspunkt.

Opgaverne løses ofte i samarbejde med specialister fra Metroselskabets egen organisation og eksterne konsulenter, samt repræsentanter for stat og kommune.

Opgaver og kvalifikationer:

Nye metro- og letbaneprojekter
Vi søger en kreativ medarbejder til tidligt design og beregning af metro- og letbaneprojekter, herunder dimensionering og anlægsøkonomi, gerne med interesse for f.eks. by- og trafikplanlægning. Vi søger derfor en ingeniør, der har interesse for

  • udvikling og anvendelse af større excel-modeller
  • design og dimensionering af trafiksystemer

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med beregning af anlægsomkostninger i forbindelse med infrastrukturprojekter.

Du vil blive involveret i arbejde med generel trafikplanlægning og specifikke problemstillinger, f.eks. anlægstekniske løsninger, linjeføring af nye systemer og anvendelse af ny teknologi. Det er derfor en fordel, hvis du har interesse for og viden om transportområdet.

Det forventes endvidere, at du 

  • mestrer dansk og engelsk i skrift og tale
  • er positiv af natur og er god til samarbejde og kommunikere på alle niveauer
  • kan arbejde selvstændigt og ser muligheder frem for begrænsninger.

Du kan have erfaring fra lignende arbejde i rådgiverbranchen eller centraladministrationen, men kan også være nyuddannet.

Vi tilbyder:
Vi tilbyder attraktive arbejdsforhold, gode kolleger og spændende opgaver - og en mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af København.

For yderligere oplysninger kan du kontakte HR-partner Anne-Louise Winter eller teamleder Jakob Keinicke Sørensen på tlf 3311 1700.

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning via linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder