Jobbet "Ingeniør til vejområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Da vores erfarne vejingeniør gennem mange år har valgt at gå på pension, søger vi nu efter hans afløser til vejadministrationsteamet. Du skal løse opgaver indenfor anlæg, drift og vedligehold af vejkapitalen med særligt fokus på broer, samgravning og gravetilladelser. Der er tale om en stilling på 37 timer/uge.

Om jobbet

  • I Vejadministrationsteamet arbejder vi bl.a. med følgende opgaver:
  • Vedligeholdelses- og renoveringsopgaver indenfor veje, broer, tunneller og fortove
  • Vejafmærkninger og afmærkningsplaner i forbindelse med nyanlæg og vejarbejder
  • Varetagelse af vejinteresser i forbindelse med lokalplanlægning og byggemodningsprojekter
  • Tilsyn og styring af samgravnings- og renoveringsprojekter af ledningsanlæg i vejarealet f.eks. spildevandsprojekter.

Vi søger en erfaren kollega, som deltager aktivt og nysgerrigt i teamets arbejdsopgaver.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en videregående teknisk baggrund, eksempelvis ingeniør eller lignende, med faglig viden og erfaring inden for vejområdet.

Du er sikker og effektiv i opgaveløsningen, og du mestre balancen mellem grundighed og hurtig effektiv sagsbehandling via dit talent for planlægning, strukturering og prioritering af opgaver.

Du er optaget af at nå i mål, og forstår at have fokus på faktorerne tid, økonomi, kvalitet og proces, og du bevarer overblik og struktur i dit arbejde.

Gode relationer, kommunikations- og samarbejdsevner både overfor borgere, interne og eksterne entreprenører i branchen falder naturligt for dig.

Du opleves som imødekommende og konstruktiv og du har både personlig gennemslagskraft og mod til både at vejlede og håndhæve myndighedsopgaven i praksis.

Ny teknologi og IT-løsninger har din store interesse og du behersker de mest anvendte generelle og fagrelaterede IT-systemer, som f. eks. GIS og Vejman.dk.
 
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job med mange udfordringer i et velfungerende, tværfagligt miljø. Drift & Anlæg er en dynamisk arbejdsplads, hvor alle tager ansvar for hinandens trivsel og hvor arbejdsglæden er en vigtig parameter i en travl hverdag.

Stillingen byder desuden på gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil være med til at præge vejområdet i landets 5. største kommune. At Esbjerg er kendt for iværksætterkraft og initiativ, er en holdning, du også vil møde som ansat i Esbjerg Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst samt principperne om lokal løndannelse og kvalifikationer i øvrigt.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du kan læse mere om Esbjerg Kommune, Drift & Anlæg, Vej & Park’s projekter på www.esbjergkommune.dk eller www.projekter.esbjergkommune.dk. og du kan læse meget mere om alle de fantastiske muligheder i Esbjerg på www.energimetropol.dk .

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder Ulla Bækman, tlf. 7616 1532 eller vej & parkchef Mads Astrup, tlf. 7616 1544.

Alle kvalificerede uanset køn, alder, og baggrund opfordres til at søge stillingen.

Da vi har en betydelig kommunikation med borgere og offentligheden, er det en betingelse, at du taler og skriver flydende dansk.
Du skal have kørekort til personbil, så du kan komme rundt i hele kommunen.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningsfristen er 13. august 2017. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”ansøg” nederst og vedhæft ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder