Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Vi søger en ingeniør til ledningsdrift indenfor vand og spildevand.
Har du erfaring med nogle af ledningsteamets opgaver, så er det måske dig vi søger.

Ledningsteamets opgaver.

  • I samarbejde med teamet planlægger og udfører du løbende tilsyn, analyser, registrering og vurderinger af ledningsnettet for fysisk tilstand, lækager, indsivning, fejlkoblinger m.m..
  • Du får selvstændigt ansvar for projektering, udbud, og udførelse af driftsafledte ledningsfornyelser, tilslutning af enkelt parceller og lignende.
  • Udbud af rammeaftaler og indkøbsaftaler.
  • Kvalitetskontrol og bistand til Plan & Projekt afdelingen med din viden om drift af vand- og spildevandsanlæg.
  • Indberetninger i forbindelse med vandbranchens økonomiske regulering.
  • Myndighedskontakt relateret til godkendelser, tilslutninger og fejlkoblinger.
  • Ekspedition af daglige driftshenvendelser.

Dine kvalifikationer

  • Det er et plus, hvis du har en baggrund som håndværker, kloakmester eller VVS-installatør.
  • Dit faglige og erfaringsmæssige fundament har afsæt i drikkevands- og/eller spildevandsområdet, det være sig fra rådgivnings-, entreprenør- eller forsyningsvirksomhed.
  • Du er motiveret for og trives med at omsætte din teoretiske viden til praktiske løsninger i samarbejde med kollegaer, rådgivere, entreprenører og andre interessenter.
  • Gerne kendskab til tekniske IT-værktøjer, f.eks. VandGraf, DanDasGraf og MicroStation.
  • Dit arbejde er præget af struktur og overblik, og du kan håndtere mangeartede opgaver. Du tager selvstændigt ansvar og initiativ til opgaveløsning, og afslutter opgaverne med sikker hånd.
  • Du er udadvendt og serviceminded og du trives med at arbejde i et samarbejds- og dialogpræget miljø
  • Dine kommunikative evner er gode. Du kommunikerer klart og tydeligt i skrift og tale på dansk til såvel kunder og kollegaer, som til myndigheder og samarbejdspartnere.
  • Sidst men ikke mindst, du har gode almene sociale kompetencer.

Vores arbejdsplads
Læs mere om Silkeborg Forsyning som arbejdsplads på www.silkeborgforsyning.dk.

Kontakt os
Du er meget velkommen til at kontakte Teamleder John Ebsen på 2090 8650, hvis du vil vide mere om os eller den ledige stilling.

Ansøgning
Skriv venligst hvor du så stillingsopslaget første gang.

Ledningsteamet
Ledningsteamet er placeret på Søholt Renseanlæg i Silkeborg. 
Ledningsteamet er ét blandt tre driftsteams. De to øvrige teams varetager drift af henholdsvis renseanlæg og vandværker.
I spidsen af driften står driftschefen.
Større projekterings- og anlægsopgaver varetages af Plan & Projekt afdelingen.

home
Arbejdssted
Silkeborg
keyboard_arrow_up
Startdato
26. september 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
26. november 2016
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse