Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Vil du arbejde med den grønne omstilling på gasområdet?

Hos Dansk Gasteknisk Center (DGC) arbejder vi hver dag for at integrere gassen i fremtidens energisystem, og vi oplever en stor tilgang af nye og spændende opgaver på energi- og miljøområdet i takt med den igangværende grønne omstilling af det danske gassystem. Derfor søger vi en ny kollega, der kan hjælpe med at løse vores mange opgaver inden for rådgivning og udvikling.

Arbejdsopgaver
Opgaverne spænder fra længerevarende udviklingsprojekter til ad hoc kunderådgivning af få dages varighed. Du vil komme til at lede og gennemføre rådgivnings- og udviklingsopgaver for gas- og energiselskaber, industri og myndigheder. Arbejdet omfatter bl.a.

  • Analyser i forbindelse med opgradering af biogas
  • Energitekniske analyser og udredninger på gasområdet
  • Udviklingsarbejde på energiområdet 
  • Projektledelse
  • Projektudvikling inden for ovennævnte områder
  • Input til relevante fagmedier 

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er civilingeniør eller tilsvarende med stærke kompetencer inden for flere af disciplinerne termodynamik, energiteknik, forbrændingsteknik, kemiteknik, emissionsbegrænsning og statistik. Du må meget gerne have erfaring med eksperimentelt arbejde og dataanalyse, ligesom kendskab til biogas-, naturgas- eller kraftvarmeområdet er en fordel. Du har gode formidlingsevner på dansk og engelsk i både skrift og tale. Desuden har du lyst til og mod på at opsøge og udvikle nye projekter og opgavemuligheder i dialog med vores kunder.

Vi tilbyder
Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning.
Som medarbejder i DGC har du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø, fleksibel arbejdstid, kantineordning, motionstilbud og andre sociale aktiviteter for vores 30 medarbejdere. Arbejdsstedet er i Forskerparken Scion-DTU i Hørsholm. DGC har desuden et kontor i Aalborg. 

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Torben Kvist på tlf. 2146 9506.

Ansøgningsfristen er den 18. september 2017.
Ansøgning med emnet ”Ansøgning” sendes via "Ansøg" knappen.

Læs mere om Dansk Gasteknisk Center
DGC udfører rådgivning, udvikling, forsøg, afprøvning og måling på energi- og miljøområdet. Vore kunder er gasdistributionsselskaber, kraftvarmeværker og industrivirksomheder, biogasanlæg, leverandører og producenter af gasudstyr samt offentlige instanser. Du kan læse mere om Dansk Gasteknisk Center på www.dgc.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Hørsholm
keyboard_arrow_up
Startdato
08. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
18. september 2017
phone
Kontakt
Torben Kvist
Tlf.: 2146 9506
work
Jobtype
Fastansættelse