Gå til hovedindhold
Jobbet "Indled din karriere med landets stejleste læringskurve" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv graduate i MT Højgaard

Har du talent, ambitioner og lyst til at kickstarte din karriere i bygge- og anlægsbranchen? Så kan vi tilbyde dig et fantastisk forløb med en stejl læringskurve.

Som graduate hos os bliver du del af en lille gruppe af landets største talenter. Du får et unikt indblik, når du prøver forskellige roller, og undervejs kan du fordybe dig særligt i de områder, som du synes er mest spændende.

Fundamentet for en succesfuld karriere
Et graduate-forløb i MT Højgaard varer typisk mellem 2,5 og 3,5 år, hvor du roterer mellem mindst tre forskellige forretningsområder. Undervejs får du rig mulighed for at bruge din faglighed og komme i dybden med et fagområde, idet en rotation typisk varer omkring et år. Vi skræddersyer rotationerne med udgangspunkt i dine færdigheder og udviklingsbehov, samtidig med at de bliver tilpasset vores forretningsbehov og fokusområder.

Der er rigtig mange muligheder og karriereveje i MT Højgaard, som du kan få indsigt i og prøve af via dine rotationer som graduate. Du kan blandt andet prøve kræfter med projektstyring, produktionsledelse, bæredygtighed, projektering, VDC, projekteringsledelse, projektudvikling eller tilbud.

Når du har færdiggjort graduate-forløbet, vil du have et godt indblik i branchen som helhed, og i MT Højgaard i særdeleshed. Du vil have alle de nødvendige færdigheder for at få en succesfuld karriere hos os inden for det område, som særligt interesserer dig. Vores tidligere graduates arbejder i dag som projektchefer, VDC-konsulenter, projektudviklere og meget mere, så mulighederne er talrige.

Om dig
Du er nyuddannet eller snart færdiguddannet som diplom- eller civilingeniør, maskinmester, arkitekt eller bygningskonstruktør. Hvis du er færdig med studiet, har du højst arbejdet to år efterfølgende.

Som person er du både nysgerrig og ambitiøs og du trives med forandringer og det at være ny flere gange. Du kommer med topresultater fra dit studie og er blandt de dygtigste på din årgang.

Vi tilbyder
Som graduate i MT Højgaard får du ansvar fra første dag. Du får mulighed for at opleve forskellige roller og forretningsområder og vil deltage i relevante udviklingsaktiviteter igennem dit graduate-forløb. Internt i MT Højgaard kommer du til at sparre med erfarne kolleger fra vores forskellige afdelinger, sådan at du aldrig skal stå alene med udfordringer. Du vil opleve, at der bliver stillet store krav, men at der også er plads til at lave fejl. Med en kombination af praktisk erfaring og faglige udfordringer forventer vi, at du udvikler dig til at få en nøglerolle inden for dit felt.

Ansøgning
Din ansøgning og CV er din mulighed for at fortælle os, hvem du er. Det skal skinne igennem, hvorfor MT Højgaard er et sted, du gerne vil arbejde og hvorfor en graduate-stilling er lige dig.

Bemærk at det er vigtigt, at du er indstillet på at være mobil i forhold til arbejdslokation i den region, du søger ansættelse, da vi har projekter over hele landet.

Din ansøgning skal være højst en side og dit CV på en-to sider. Vedhæft dine karakterer, både fra din bachelor og et eventuelt kandidatstudie, og gerne anbefalinger fra studiejobs, praktik eller lignende.

Vil du vide mere, så kontakt uddannelseskonsulent Irene Chabior på telefon +45 2270 9271 eller ic@mth.dk eller rekrutteringskonsulent Pia Flyger på telefon +45 2270 9610 eller pfb@mth.dk

Ansøgningsfristen er den 4. november 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder