Gå til hovedindhold
Jobbet "IKT-/VDC-koordinator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IKT-/VDC-koordinator til Byens Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune 

Genindrykning

Vil du være med til at sætte retningen og skabe rammerne for vores digitale anlægsprojekter? Har du et stort drive, er du fagligt skarp og har du erfaring med at udvikle, implementere og drive digitale forandringer på bygge- og anlægsområdet?  

Vi søger en IKT-/VDC-koordinator til Byens Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.  

Om os  
Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for at drifte og udvikle København til gavn for borgere, brugere og erhvervsliv. Byens Fysik er forvaltningens bygherreorganisation og har ansvaret for de fysiske forandringer i byen - fra små asfaltarbejder til store anlægs-, byfornyelses- og skybrudssikringsprojekter. Vi anlægger for mere end en halv milliard kroner årligt.  

Du kommer til at arbejde i Sekretariatet for Politisk betjening, Kommunikation og Organisationsudvikling. Sekretariatet understøtter arbejdet i Byens Fysiks faglige enheder med specialistviden og tværgående koordinering, udvikling og læring.  

Om jobbet  
Som IKT-koordinator får du en helt central rolle i den digitale transformation af vores anlægsprojekter, som vi nu for alvor tager fat på. Du skal være med til at definere strategien for vores digitale anlægsprojekter, og for den overordnede styring og koordinering af projekterne. Du skal kunne operationalisere, formidle og være helt nede i detaljen. Du skal danne faglige netværk, og være med til at opbygge stærke digitale kompetencer i vores enheder. Du er på forkant med ny teknologi og trends, og kan omsætte dem til værdifuld forretningsunderstøttelse. Du bliver vores enmandshær og ansigt udadtil på området.  

Om dig  
For at lykkes i jobbet, tænker vi, at du:

  • har en relevant byggefaglig uddannelsesmæssig baggrund  
  • er superbruger af de gængse BIM-/CAD-værktøjer  
  • er god til at netværke og opbygge relationer - både internt og eksternt  
  • har et stort drive, er faglig stærk, understøttende og udviklende  
  • er ambitiøs, og tager ansvar, ejerskab og initiativ  
  • har erfaring med IKT-ledelse i forbindelse med projektering eller udførelse 

Vi tilbyder dig  
Du får et udadvendt og varierende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at arbejde på Islands Brygge, i hjertet af København, i et uformelt arbejdsmiljø sammen med sekretariatets 20 øvrige medarbejdere. Du får en stor kontaktflade i resten af organisation, og mulighed for at præge en arbejdsplads i konstant udvikling.  

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi forventer, at du kan tiltræde jobbet pr. 1. august 2019, men gerne tidligere.  

Har du spørgsmål?  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Bryan Morillo Karlqvist på 2941 2401.  

Ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser. 

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 3. juni 2019.

Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 24.  

Om Teknik- og Miljøforvaltningen 
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder