Jobbet "Idrætsglad praktikant til kommunikation og markedsføring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

DGI Nordsjælland er i rivende udvikling. Hos os får du en spændende og afvekslende hverdag med dygtige kollegaer på en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på gode idéer og evnen til at tage initiativ.

Marketing og kommunikation på mange platforme
Vi leder efter en dygtig praktikant, der kan bidrage med slagkraftig kommunikation og målrettet marketing (to emner, som ofte overlapper hos os) om vores indsatser på tværs af digitale platforme og sociale medier.

Vi har i efteråret blandt andet fokus på at lave videoer og pressemeddelelser om vindere af årets priser, og her har du mulighed for at være en vigtig medspiller med dine indspark.

Derudover vil det være en fordel at have viden om og eventuelt erfaring med markedsføring på Facebook og Instagram, da vi altid har en masse spændende arrangementer som eksempelvis SOUL TRAIL og Nordsjællands Nytårsløb, som du kan hjælpe med at sælge billetter til.

Selvstændige opgaver – og masser af sparring
Som praktikant indgår du i et team med to medarbejdere udover dig selv. Du bliver typisk tilknyttet to-tre større events eller arrangementer. Men du får også en række selvstændige opgaver, så derfor skal du have mod på at kaste dig ud i tingene og have lyst til at prøve dig af på flere forskellige platforme. Du får selvfølgelig den sparring og oplæring, du har brug for.

Du får blandt andet mulighed for at prøve kræfter med:

  • Annoncering på Facebook og Instagram
  • Skrive pressemeddelelser
  • Lave content til og publicere organiske opslag på Facebook
  • Optagelse og redigering af video til hjemmeside og SoMe
  • Skrive tekster til nyhedsbreve
  • SEO
  • Gøre idrætsforeningerne klogere på kommunikation og markedsføring

Du er i høj grad selv med til at bestemme, hvilke områder inden for kommunikation og markedsføring, du gerne vil arbejde med.

Betalt transport og mulighed for hjemmearbejde
Vi tilbyder:

  • Kontor i centrum af Hillerød
  • Betalt transport til og fra arbejde samt opgaver ude af huset
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • God introduktion til organisationen
  • Deltagelse i netværksmøde med alle kommunikationsmedarbejdere i DGI

Herudover får du en kontaktperson, som hjælper dig med at indkredse og definere dine arbejdsopgaver, giver dig sparring og sørger for, at du finder dig til rette hos os.
Stillingen er frivillig/ulønnet (evt. i forbindelse med et virksomhedsprojekt/praktik eller andet) og på 20-37 timer ugentligt, alt efter studieordning/muligheder.

Vi er fleksible med tilrettelæggelsen i forhold til din uddannelse og planlægger tiden, så du også får tid til at arbejde med en eventuel praktikopgave.

Vores ønsker til dig

  • Du er frisk på at lære nye ting og på at udfordre dig selv
  • Idræt er noget af det fedeste i din verden
  • Du synes, det er fedt at komme ud af huset for at møde nye mennesker i idrætsforeningerne

Del af praktikhold
Hvert semester har vi typisk 4-6 praktikanter tilknyttet til vores kontor, og en stor del af praktikanterne har senere fået job rundt omkring i idrætssektoren, efter endt forløb hos os.
Vi går meget op i at klæde vores praktikanter godt på og give dem et godt netværk i idrætsverdenen, derfor er det en oplagt mulighed for dig, der brænder for en fuldtidsbeskæftigelse med idræt og kommunikation og markedsføring på sigt.

Sådan ansøger du
Er du vores nye praktikant i DGI Nordsjælland, så send din ansøgning og CV.

Fortæl os gerne, hvorfor du gerne vil i praktik hos os, og hvordan du kan bidrage til kommunikation og markedsføring med dine kompetencer og viden.

Vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet, så søg gerne hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 1. juni 2023

Praktikperiode: Mellem 1. august 2023 og 31. januar 2024, men naturligvis tilpasset din uddannelse og dine muligheder.

Har du brug for at høre mere?
Så kontakt kommunikationskonsulent, Morten Toft: 24 83 52 23, morten.toft@dgi.dk

Kort om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med flere end 1,7 millioner medlemmer. Vores aktiviteter spænder over mange forskellige idrætsgrene. Fra street soccer til svømning, fra fodbold til fitness og løb.

Vi hjælper vores flere end 6.500 foreninger/klubber og 100.000 frivillige med at gøre en forskel. For samfundet, for medlemmerne, for idrætten.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder