Jobbet "To idérige ingeniørpraktikanter til projektering af fremtidens veje" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du hjælpe trafikanterne nemt og sikkert frem? Interesserer du dig for 3D projektering af vejdesign og ønsker du at udvikle dine kompetencer og dit faglige netværk indenfor dansk infrastruktur? Så kom i 20 ugers lønnet praktik hos Vejdirektoratet til efteråret.

Dine opgaver
Du vil i din praktikperiode veksle mellem oplæring og projektarbejde. Du vil blive oplært i 3D projektering i OpenRoads, ligesom du vil få mulighed for at anvende Autoturn og Microstation, samtidig med at du bliver introduceret til at arbejde i vores datadelingssystem ProjectWise.

Du vil komme til at arbejde på et eller flere konkrete projekter, hvor du selv får mulighed for at projektere et anlæg ved hjælp af Vejdirektoratets forskellige værktøjer. Det kan være et skitseprojekt eller et detailprojekt med udarbejdelse af både notater, 3D projekt, mængder og anden dokumentation.

Samtidig kommer du til at indgå i forskellige projektteams med repræsentanter fra forskellige fagområder som bl.a. arealerhvervelse, afvanding, miljø og geoteknik, og herigennem vil du få et godt indblik i de mange grænseflader et projekt har.

Din profil

  • Du er ikke bange for at tage fat, og du kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne
  • Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • Du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
  • Du kan begå dig på dansk både i tale og skrift

Løn og ansættelsesvilkår
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.

Din forventede opstart er den 1. august 2020 eller snarest muligt derefter.

Dit ansættelsesområde er Transport- og Boligministeriet og dit tjenestested er Vejdirektoratet, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg.

Din arbejdstid vil være 37 om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gunvor Winther på gbw@vd.dk eller 7244 2495.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger, hvilket du kan læse nærmere om på vores hjemmeside.

Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.