Gå til hovedindhold
Jobbet "Hydrauliker til Plan, Regn- og Spildevand" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udforme fremtidens afløbssystem?

Regnen falder i større mængder og oftere end hidtil, og samtidig har hovedstadsområdet haft en markant befolkningsvækst i de senere år. Det stiller HOFOR over for en historisk opgave. Afløbssystemet skal tilpasses til byudviklingen, og de stigende regnmængder sætter vores afløbssystem under pres. Vi er godt i gang med at planlægge og designe fremtidens afløbssystem, der som noget nyt skal håndtere skybrud og regnvand på overfladen.   
 
Modellering, styring, planlægning   
Du får titel af planlægger og bliver en del af teamet Modeller og Styring, som står for vedligeholdelsen af afløbsmodeller, der skal bruges til klimatilpasning af afløbssystemet og design af fremtidens styring.    
 
Du kommer til at indgå i teamet på lige fod med de øvrige otte hydraulikere. Teamets overordnede ansvar er, at etablere og bevare det hydrauliske overblik i forbindelse med planlægning og anlæg af kommende investeringer i klimatilpasning af byen. Teamet er det ene af to teams i Planafdelingens sektion, Regn- & Spildevand. De to teams arbejder tæt sammen om at skabe klimasikrede, bæredygtige byer.   
 
Teamets primære arbejdsopgaver er:  

  • Vedligeholdelse af detaljerede afløbsmodeller  
  • Hydrauliske kapacitetsanalyser og miljøbelastningsopgørelser  
  • Optimering af kapaciteten i afløbssystemet, i samstyring med renseanlæg  
  • Udvikling og implementering af fremtidens styring i samarbejde med driftsafdelingen  
  • Udvikling af metoder til hydraulisk modellering af fremtidens afløbssystem, der samstyres med overfladeprojekter  

Du bliver en del af en sektion, der har mange spændende projekter foran sig. Du vil opleve, at du bliver en del af et team, hvor der er fokus på trivsel hos både de enkelte medarbejdere og i teamet. Vi har et tæt samarbejde og arbejder mod fælles mål. Vi hjælper hinanden og bruger vores spidskompetencer konstruktivt.  
 
Hydrauliker med samarbejds- og kommunikationsevner  
Vi forventer, at du er uddannet ingeniør, at dine kernekompetencer ligger inden for hydraulikområdet og at du har praktisk erfaring med modellering i MIKE URBAN. Erfaring fra forsynings- eller rådgiverbranchen med projektledelse og kommunal planlægning vil blive foretrukket. Flair for GIS og databaser er desuden en fordel.  
 
Vi arbejder i et stort geografisk område og med mange samarbejdspartnere. Det er derfor en nødvendighed, at du er teamorienteret, men også kan tage ansvar for selvstændige opgaver. Du arbejder struktureret, har sans for detaljerne og det falder dig naturligt løbende at optimere arbejdsgange og processer.   
 
Du skal være interesseret i løbende vedligeholdelse af afløbsmodellen og du skal finde det interessant at indgå i tværfaglige samarbejder på tværs HOFOR og med vores eksterne samarbejdspartnere, så som BIOFOS og naboforsyninger. Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Dialog er en væsentlig samarbejdsform, så du skal have flair for kommunikation, der kan bygge bro mellem den hydrauliske specialistviden til kolleger internt i organisationen og eksternt.   
 
Ansøgning og kontakt   
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Skov-Mikkelsen på telefon 2795 4044.  
 
Ansøgningsfristen er fredag den 23. marts 2018 kl. 12.00.   
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 15.  
 
Ansættelse pr. 1. juni 2018.  
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder