Jobbet "Hydrauliker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Aarhus Vand har vi fokus på det samlede vandkredsløb og rollen som vandoperatør. Vi klimatilpasser Aarhus og bidrager ved adskillelsen af regn- og spildevand til at skabe nye grønne og blå løsninger i byen. Vi søger derfor en hydrauliker, der kan tage ansvaret for at designe helhedsløsninger over og under terræn. 
 
Om jobbet 
I tæt samspil med afdelingens øvrige hydraulikere bliver du en central person i arbejdet med modellering af de hydrauliske sammenhænge mellem afløbssystem, overflade og vandløb samt øvrige recipienter. Du er med til at analysere og designe løsninger på de stigende udfordringer forårsaget af klimaændringer. Du får en bred kontaktflade og kommer til at arbejde tæt sammen med både interne projektledere, eksterne samarbejdspartnere og myndigheder. 
 
Dine opgaver bliver bl.a.: 

  • Analyse og design af vores fremtidige regnvandssystem samt opbygning af overordnet model og detailmodeller for regnvands- og fællessystem. Opgaverne kræver en kobling af recipient-, rør- og overflademodeller. 
  • Løbende ajourføring af hydraulisk metodebeskrivelse for håndtering af adskillelses- og klimatilpasningsprojekter. 
  • Ajourføring af detailmodel med brug af MIKE URBAN Model Builder. 
  • Ajourføring af styringsstrategier. 
  • Deltagelse i klima- og adskillelsesprojekter samt byggemodningsprojekter med hydrauliske analyser. 

Tør du sætte din viden og dit talent i spil, så har vi rammerne for, at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Samarbejdet sker på tværs af organisationen, og du får mulighed for at arbejde i et dynamisk og højt fagligt miljø med kort vej fra idé til handling. Stillingen er nyoprettet, og du er derfor med til at præge og udvikle eget jobindhold. 
 
Din profil 
Du er ambitiøs, faglig stærk og har praktisk erfaring med anvendelse af flere af modellerne MIKE SHE, MIKE FLOOD, MIKE 11 og MIKE URBAN. Du har en relevant ingeniørmæssig baggrund fra forsynings- eller rådgivningsbranchen.  
 
Du har en systematisk tilgang til arbejdet, er initiativrig og selvstændig med en struktureret arbejdsform, der sikrer høj kvalitet, og skaber fremdrift i opgaverne. Du er teamorienteret i din måde at arbejde og kommunikere på, og du har dokumenteret erfaring fra projektarbejde og -ledelse. Du har en god forretningsforståelse og en veludviklet evne til hurtigt at få overblik, gennemskue komplekse problemstillinger og udarbejde brugbare løsninger. 
 
Du er positiv og udadvendt med en naturlig gennemslagskraft. Du formår at møde organisationen ’i øjenhøjde’ og skabe gode samarbejdsrelationer på alle niveauer - både internt og eksternt. Stillingen forudsætter gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt, da du vil komme til at samarbejde med forskellige grupper af interessenter. 
 
Søg stillingen nu 
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fagleder Lene Bassø på tlf.: 5157 6348, eller e-mail: lba@aarhusvand.dk eller hydrauliker Yansi Mary Jesuloganathan på tlf.: 2913 1249, eller e-mail: ymj@aarhusvand.dk.  
 
Send ansøgning og relevante papirer allerede i dag eller senest mandag den 26. februar 2018. Vi vurderer ansøgninger løbende og afholder ansættelsessamtaler fredag d. 9. marts 2018 og mandag d. 12. marts 2018. Da vi udelukkende modtager ansøgninger elektronisk, beder vi dig sende ansøgningen via linket nederst i annoncen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder