Jobbet "HVAC Ingeniør, byggeri - Odense" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør til afdeling med fokus på internationale kunder og projekter
På globalt plan er WSP en af verdens førende rådgivere – også inden for byggeri. Vi har høje ambitioner for udviklingen i Danmark, og har derfor brug for dygtige profiler.

Vi søger således en dygtig HVAC-ingeniør med et digitalt og internationalt mindset til vores byggeriafdeling i Odense.

Vi har flest danske kunder i afdelingen, men det vil være en stor fordel, hvis du har gode engelsk-kundskaber, da en stor del af vores projekter løses for kunder med forretninger i både ind- og udland.

Du kommer til at indgå i en afdeling, hvor alle hjælper hinanden med at skabe resultater og hvor vi stræber efter at udvikle kreative og bæredygtige tekniske løsninger. Odensekontoret ligger i den syd-østlige del af Odense. Der er i øjeblikket 25 medarbejdere tilknyttet kontoret inden for byggeri, infrastruktur og miljø, men alle afdelinger udvider i øjeblikket. Byggeriafdelingen, som du vil blive en del af, omfatter 11 engagerede medarbejder, som arbejder med bygherrerådgivning og med projektering af byggeprojekter.

Jobbeskrivelse
Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver projektering af HVAC-installationer samt energi- og indeklimasimulering.

Dertil vil der komme tilsyn, kvalitetssikring og due diligence. Afhængigt af din erfaring, kvalifikationer og ønsker, vil der være mulighed for at arbejde som projektleder og/eller fag-projektleder.

Dine opgaver vil veksle fra mindre projekter, som du selv helt eller delvist løser, til store komplekse projekteringsopgaver der evt. løses i samarbejde med kollegaer rundt om i resten af Danmark, Europa og verden.

Du vil med det samme komme til at indgå i projektteams på en eller flere af de mange spændende byggeopgaver, som er i gang. I byggeriafdelingen i Odense er vi pt involveret i flere sager for både danske og udenlandske bygherre og investorer. Særligt kan fremhæves et stort projekt renoveringsprojekt i København, hvor kunden ønsker at omdanne en ældre eksisterende ejendom til showroom for sine varmepumpe- og ventilationsløsninger, samt bygherrerådgivning på et højhusbyggeri i samarbejde med WSP i London.

Din Profil:
Du er uddannet VVS-ingeniør, bygningsingeniør eller VVS-installatør, og har en solid faglig baggrund inden for rådgivning og, projektering. Du har måske erfaring fra arbejde udenfor Danmark eller med internationale bygherre eller entreprenører.

Kandidater med 7-10 års erfaring eller mere vil blive prioriteret, men kandidater med mindre erfaring tages også i betragtning.

Som person er du positiv, har overblik og trives med projektarbejde. Du er glad for at arbejde i et team og er god til det.

Du har erfaring med projektering af mekaniske installationer, tilsynsopgaver samt evt. også bygherrerådgivning. Du har erfaring med flere af nedenstående projekteringsopgaver og fagområder (prioriteret rækkefølge)

  • Design og projektering af VVS-installationer
  • Design og projektering af ventilationsanlæg til komfort og industri
  • Energi-og indeklimasimulering i fx IDA ICE, IESVE etc.
  • Teknisk Due Diligence

Øvrig erfaring

  • Bygherrerådgivning
  • Tilsyns og byggeledelse
  • Commissioning og indregulering
  • Projektering af varmepumpeanlæg og evt. ATES- og BTES-systemer
  • DGNB-certificering samt bæredygtigt byggeri
  • Mission Critical (Datacentre)
  • Industri

Du har et digitalt mindset og søger at forbedre tværfaglig kommunikation og effektivitet inden for dit fag

  • Du kan begå dig teknisk på både dansk og engelsk
  • Du kan evt. anvende Revit og MagiCAD, eller har mod på at lære mere om det

WSP tilbyder
I WSP går vi op i at understøtte individuelle behov, og vi accepterer og anerkender hinandens forskelligheder og styrker.
Selvom vi går op i vores arbejde, ved vi også, at det ikke er alt. Det er vigtigt, at der er plads til andre aktiviteter og interesser og til familie, venner og til dig selv. Derfor er vi også fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Dit arbejdsliv har også en social dimension, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Derudover har vi også medarbejderforeninger der står for sociale arrangementer, en god kantine, massageordning, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.
Det betyder meget for os, at du er glad, når du går på arbejde, og vi efterstræber en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden, vi sætter pris på mangfoldighed og arbejder aktivt med ligestilling.

Ansøgning:
Send os en ansøgning med cv senest 13. august 2021. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Bo Jensen på 60 560 260 / lars-bo.jensen@wsp.com eller Disciplinleder, HVAC Tobias Steen på 53 73 83 14 / tobias.steen@wsp.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om WSP
WSP Danmark er med sine ca. 500 medarbejdere i Danmark og Grønland en del af den globale rådgivervirksomhed WSP med mere end 54.000 medarbejdere i hele verden. Vi er eksperter i bl.a. miljø, klimatilpasning, byggeri og infrastruktur med en stærk lokal forankring kombineret med et internationalt udsyn og indblik. Det betyder, at vi kan trække på et bredt felt af internationale eksperter og bruger det til at levere bæredygtige løsninger som styrker lokalsamfundet og vores fælles fremtid.