Jobbet "HR Direktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du lede og udvikle en HR-organisation med 80 medarbejdere i 5 områder?

Har du solid erfaring som HR-leder, og er du klar til et af de største, mest komplekse og udfordrende job inden for dansk HR, så er det nu, du skal læse videre. Som HR Direktør på DTU er din indsats ikke bare med til at sikre DTU’s status som internationalt anerkendt eliteuniversitet. Du influerer også personligt trivsel, studieliv og arbejdsmiljø for ca. 6.000 medarbejdere og 12.000 studerende. Og så skaber du selvfølgelig meget direkte rammerne for udvikling, motivation og arbejdsglæde i din egen HR-organisation.

Stabil drift og forretningsorienteret udvikling i kompleks koncern
Som HR Direktør er din grundlæggende opgave at være dirigenten, der sætter retningen og samtidig skaber masser af rum for, at medarbejderne kan indtage scenen på bedst mulig vis. Med stabil og sikker drift som fundament skal du sikre, at HR til enhver tid opleves som relevant uanset om det gælder HR-drift, udvikling, rådgivning eller sparring. Det gør du blandt andet ved at sikre, at din organisation har en god forståelse for kundernes forretningsmæssige fokus og deres ønsker til HR samt ved at være på forkant med nye tendenser og muligheder.

Mere konkret kommer du til at styre efter tre strategiske temaer. Det første handler om at sikre, at HR udnytter mulighederne i digitalisering optimalt i god sammenhæng med HR-driften. Det andet handler om at sikre, HR understøtte DTU’s status som eliteuniversitet bl.a. ved at kunne tiltrække internationale forskertalenter. Det tredje handler om sikre, at DTU er en attraktiv arbejdsplads, hvor det både er rart at være, og der er mulighed for at udvikle sig og skabe topresultater i global målestok. Dine primære opgaver bliver at:

  • Løbende udvikle, optimere og effektivisere HR driften
  • Sikre effektive og relevante kerneydelser til alle decentrale enheder
  • Sikre moderne og relevant lederudvikling på tværs af DTU
  • Eje HR-strategien med fokus på bl.a. digitalisering, tiltrækning af topforskere og arbejdsglæde
  • Lede, udvikle og motivere eget lederteam så de kan gøre det samme for deres medarbejdere
  • Deltage i interne såvel som eksterne HR og ledernetværk
  • Opsøge, vurdere og præsentere nye tendenser og behov både eksternt og internt

Din nye arbejdsplads er DTU’s hovedcampus i Lyngby. Dine nærmeste sparringspartnere bliver dine 5 kontorchefer, men du er selvfølgelig også synlig og tilgængelig for medarbejderne i bredere forstand. Du refererer til universitetsdirektøren.

Solid ledererfaring fra stor(e) og komplekse organisationer
Vi leder efter en erfaren HR-profil, der har en god både teoretisk og praktisk forståelse for alle aspekter af moderne HR-arbejde. Din hidtidige karriere har lært dig at navigere sikkert i komplekse organisationer med rigtig mange enheder, mange parallelle agendaer og mange (stærke) interessenter. Det kan du, fordi du har den rigtige blanding af handlekraft, diplomatisk fingerspitzengefühl, integritet og kommunikationsevner. Du er således god til meget klart og forståeligt at melde ud, hvad der skal ske, hvorfor det skal ske, hvem der skal gøre hvad og hvornår – og så efterfølgende levere som lovet med tilhørende fornemmelse for hvornår, du skal stå fast og hvornår du skal søge det gode kompromis. Derudover rummer dit CV:

  • 10+ års erfaring som HR-leder med kombineret drifts- og udviklingsansvar
  • Solid og bredt funderet viden om HR-teori og –praksis
  • Flere års erfaring fra komplekse organisationer med mange forskellige kulturer
  • Erfaring med udvikling og drift af HR-strategier

Om Koncern HR
I Koncern HR er vores overordnede fokus at understøtte DTU’s status som internationalt anerkendt eliteuniversitet. Det gør vi ved på den ene side at levere sikker og stabil HR-administration, så der er styr på kontrakter, løn, ferie m.m. for DTU’s ca. 6.000 medarbejdere. På den anden side er vores fokus udvikling. I tæt dialog med DTU’s mange enheder skaber vi de bedste betingelser for både ledere og medarbejdere, så de kan levere den bedst tænkelige forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaserede rådgivning. Vi er ca. 80 gode kolleger fordelt på 5 teams: Sekretariatet, Strategisk Udvikling (Partner), Konsulenter, Koordinatorer og Jura. Vores kultur og miljø bygger først og fremmest på samarbejde, respekt og anerkendelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst. Stillingen er i indplaceret lønramme 37 med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. 

Kontakt og ansøgning
Vi samarbejder med NordicHeadhunting, der håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af DTU. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Managing Partner, NordicHeadhunting, Stephan Kofoed-Hansen på 5357 5713 eller skh@nordicheadhunting.dk.

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 9. april 2021. Åbn linket "Ansøg", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder. 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.000 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.