Jobbet "Head of Partner Community" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Titel: Head of Partner Community

Afdeling: Backbone

Ansættelsestype: Deltid (ca. 15 timer om ugen)

Rapportering: Head of Operations

Vi leder efter en dedikeret og passioneret Head of Partner Community til at assistere vores backbone i arbejdet med at skaffe relevante partnerskaber, der kan forbedre organisationens økonomiske stabilitet og udvikle og planlægge relevant indhold for Station communityet. Arbejdet vil omfatte både udarbejdelse af partner materiale, kontraktforhandlinger med store virksomheder og administrering af service leverancer på indgåede aftaler. Du vil arbejde tæt sammen med et engageret team af erfarne, unge og drevne kollegaer.

Station

Station blev født som et studenter-initiativ tilbage i 2013 med det formål at frigøre studerendes innovative kapacitet til at skabe bæredygtige løsninger på nogle af samfundets mest kritiske udfordringer, ved at bygge bro mellem studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner og invitere samfundet ind i de studerendes hverdag. Siden 2013 er projektet vokset fra at bestå af 5 grundlæggere til en forening, der involverer mere end 100 aktive unge og et langt større community af samarbejdspartnere i den private, offentlige og civile sektor. De studerende bag har rejst over 52,5 mio. kr. til at omdanne den gamle politistation i hjertet af Frederiksberg til at blive verdens første studenterdrevne innovationshus, fokuseret på at skabe positive forandringer i samfundet, i tæt samarbejde med de mange samarbejdspartnere.

Formål med jobbet

Sikre en god dialog og et godt samarbejde med organisationens samarbejdspartnere og bidrage til at opretholde og udvikle vores organisation for at opnå langsigtet succes.

Ansvarsområder

  • Udvikle tillidsforhold med en portefølje af partnere
  • Få en grundig forståelse af partnerbehov og -krav
  • Udvide forholdet til eksisterende partnere ved løbende at foreslå løsninger, der opfylder deres mål
  • Sikre, at de rigtige tjenester leveres til partnere i tide
  • Fungere som bindeled mellem partnere og interne teams
  • Spille en integreret rolle i at opsøge nye partnerskaber, der vil blive til langvarige relationer
  • Kortlægning og identifikation af værdistrømme i organisationen og samfundet
  • Udarbejde (regelmæssige) rapporter om fremskridt og prognoser til ledelsen

Kvalifikationer

  • Stærke kommunikative og relationelle færdigheder med evner til at opbygge relationer med fagfolk på alle organisatoriske niveauer
  • Fremragende organisatoriske færdigheder
  • Evne til problemløsning og forhandling
  • Stærke analytiske færdigheder
  • Flydende talt og skriftligt dansk og engelsk
  • Trives i et dynamisk og forandrende miljø
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med CRM-systemer, men ikke et krav

Send venligst dit CV og motiveret ansøgning. Vi tror på, at der er mange andre måder at vise os at du er den rette end ved at sende dine karakterer. Overrask os gerne og vedhæft hvad  du finder relevant – tegningerne til den vildeste Roskilde Camp du har bygget, en anbefaling, en eventplan fra din brors polterabend.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har fundet jobbet hos Jobfinder.