Jobbet "Har du lyst til at arbejde med salg og produktudvikling?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sætter du farten op når det i forvejen går stærkt?

Kan du se dig som frontfigur og omdrejningspunkt i afdelingen DATA’s samarbejde og samskabelse med kunder og samarbejdspartnere på vejen mod unikke og innovative produktløsninger?

Så har du lige nu en unik mulighed for at bringe dig i spil til en vigtig rolle i NIRAS’ digitale understøttelse af forsyningsbranchen

NIRAS er en moderne rådgivningsvirksomhed i vækst med et fundament af sunde forretningsmæssige og menneskelige værdier. Vi har konsekvent fokus på at levere ambitiøse, innovative og kreative løsninger samtidig med, at vi sikrer din personlige og faglige udvikling.

Vores hverdag i afdelingen DATA er kendetegnet af en forsyningsbranche i rivende udvikling. Vi har både en eksisterende, komplet software-platform til den digitale forsyning og udvikler samtidig nye digitale platforme i kombination med IoT, machine learning og data science - til kunder i forsyningsbranchen, kommuner, regioner og stat inden for vand-, energi- og miljøsektoren.

Vi tror på og ser dagligt bevis for, at balancen mellem projektejerskab samt personlig- og faglig udvikling skaber høj motivation og trivsel samt de bedste og mest bæredygtige resultater for kunden.

Vi søger nu en salgsfokuseret kollega, der skal hjælpe os med at få fundet og etableret yderligere partnerskaber som kan få nytte af vores produktløsninger, samtidig med at bidrage til udviklingen af nye.

Udstråler du tillid og faglig respekt?
I dit arbejde hos NIRAS er det kombinationen af din egen faglighed, respekten for andres faglighed, dine personlige værdier som tillid, ærlighed og respekt samt teamværdier som samarbejde og åbenhed, der er det centrale.

Du færdes naturligt på alle niveauer i enhver organisation og har altid dig selv med. Du er samarbejdsorienteret og får naturligt følgeskab både internt og hos kunder, også selv om du udfordrer ”plejer”. Du skaber tillid gennem udvist professionalisme og stærke personlige værdier.

Din stilling vil være ny, hvorfor der er stor mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen i takt med din udvikling. Prioriteret er dog, at dit fokus er salgsrettet, hvorfor din dagligdag vil være præget af disse overskrifter

  • Produkt- og markedskendskab
  • Opsøge, skabe, udbygge og vedligeholde partnerskaber i forsyningsverdenen.
  • Markedsrettede aktiviteter, eksempelvis temadage og webinarer
  • Salgsrettede aktiviteter (både nysalg og gensalg) 

Er du lige så begejstret for ”højt til loftet og flad struktur” som os?
I NIRAS arbejder vi dynamisk og fleksibelt. ”Højt til loftet og flad struktur” betyder, at vi skaber unikke og innovative løsninger gennem dynamiske teamsammensætninger på tværs af hierarki og faggrænser. Vi sammensætter altid de bedste hold til opgaven. Det rigtige hold er forudsætningen for at komme succesfuldt i mål.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi ser gerne at du har fået dine første erfaringer indenfor et eller flere af områderne forsyning, vand, energi eller miljø og gerne med en data vinkel. 

Hos os vil du opleve at tillid, samarbejde, sparring og inddragelse er centrale værdier i dagligdagen og det er således vigtigt for os, at du både værdsætter sparringspitstops og selv er opsøgende på samarbejde og videndeling på tværs i organisationen.

Vi lægger stor vægt på engagement, og du vil opleve høj grad af frihed under ansvar. En god portion humor og kollegialt sammenhold er en selvfølge, uanset om du arbejder sammen om projekter på tværs af organisation og faglighed - eller du deltager i de aktive personaleklubber inden for sport, kunst, ølbrygning og andre interessefællesskaber. 

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold med tryghedsordning, fleksible personalegoder og arbejdsforhold. Lønnen matcher dine kvalifikationer.

Du kan have primær arbejdssted i Aalborg eller Aarhus, men tilstedeværelse begge steder forventes.

Yderligere oplysninger 
Kontakt meget gerne afdelingsleder Torben Bach, hvis du spørgsmål til stillingen: torb@niras.dk / telefon 6026 1883.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder