Gå til hovedindhold
Jobbet "Handlekraftig projektleder til anlægsprojekter i gassektoren" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være projektleder på nogle af Danmarks mest udfordrende anlægsprojekter i gassektoren? Og vil du gerne kombinere projektledelse med en stor involvering i det tekniske område? Hvis du har lyst til at arbejde i en udviklings- og projektorienteret forretningsenhed, der tæller et bredt udvalg af tekniske faggrupper inden for ingeniørsupport og projektledelse, kan du se frem til en rolle som projektleder i afdelingen Anlæg og Support. Afhængig af din bopæl bliver din nye arbejdsplads på vores kontor i enten Ballerup eller Skærbæk ved Fredericia.

Projektledelse, risikostyring og kontinuerlig forbedring
Den danske gasinfrastruktur er under forandring. Etablering og tilkobling af biogasanlæg, omlægning af det eksisterende gasnet og en mulig rørledning fra Nordsøen til Polen er bare nogle af de udfordringer, som du i samarbejde med dygtige kolleger, leverandører og andre samarbejdspartnere skal håndtere i løbet af de næste år. Som projektleder i Anlæg og Support kommer du med input under projektmodning og er ansvarlig for projektering- og etableringsfasen frem mod idriftsættelse. Risikostyring og kontinuerlig forbedring er en integreret del af processen og dit ansvarsområde.

Samtidig udbyder og forhandler du leverandørkontrakter og rammeaftaler - og sikrer gennem hele projektfasen målrettet samarbejde med leverandørerne og tæt opfølgning på leverancer og aftaler. Under hele projekt-forløbet er det vigtigt, at du sikrer, at relevante parter i organisationen bliver inddraget i processen. Da der er tale om et job, hvor projektledelse er kombineret med et stort fokus på de tekniske løsninger, skal du have lysten og evnen til at fordybe dig i fagområdet og indgå i en løbende dialog med projektets interessenter.

Som projektleder er du er ansvarlig for, på en sikker og effektiv måde, at levere i henhold til projektets målsætninger og krav. Du leverer i henhold til planlagt budget og tidsplan, sikrer en effektiv organisering af projektet og gennemfører løbende kvalitetssikring af projektet. Din arbejdsdag går desuden med at løse udfordringer med den praktiske udførelse af arbejdet samt løbende justere planer for at sikre flowet i projektet. Sideløbende står du for at instruere entreprenører, udstede arbejdsinstruktioner og koordinere samarbejdet med enhedens tekniske medarbejdere.

Glæd dig til et job, hvor du kommer helt tæt på den teknologiske udvikling, og hvor du i samspil med dine omgivelser er med til at sætte dit personlige præg på fremtidens energisystem. Du arbejder selvstændigt med dine opgaver og har stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger dit daglige arbejde og prioriterer opgaverne. Da vi opererer over hele landet, må du forvente en vis rejseaktivitet.

Resultatorienteret ingeniør med personligt drive
Du har en videregående uddannelse som ingeniør suppleret med relevant efteruddannelse inden for projektledelse. Du har gennem tidligere job arbejdet målrettet med bygge- og anlægsprojekter i rollen som faglig ekspert såvel som overordnet projektleder, og QHSE er en integreret del af, hvordan du planlægger og driver projekterne. Du kan dokumentere erfaring som projektleder af tekniske leveranceprojekter, og din tilgang er præget af handlekraft og forretningsforståelse. Det er desuden et krav, at du har erfaring med at indgå og håndtere leverandørkontrakter. Sprogligt kan du begå dig i skrift og tale på højt niveau både på dansk og engelsk. Du har gerne erfaring fra olie-/gas-sektoren, men det er ikke et krav.

Du arbejder struktureret og med stort overblik, ligesom du er samarbejdsorienteret og evner at involvere andre. Samtidig bevarer du roen og det gode humør i pressede situationer, og har sans for at forhandle dig frem til de løsninger, der er behov for. Du kommer til at arbejde i et åbent og projektorienteret miljø, så det er vigtigt, at du trives med mange mennesker omkring dig.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Ansøg", så vi har den senest 27. juni 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Lyngbo Sørensen på 4027 3763. Vi forventer at holde samtaler 2. juli 2018. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder