Jobbet "Handlekraftig procesingeniør, der drives af effektivisering - udstationering i Malaysia" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til en nyoprettet stilling søger vi en struktureret procesingeniør til en 3-årig udstationering på vores produktion-site i Malaysia med henblik på løbende optimering af emulgator- og formuleringsprocesser samt ingeniørarbejde og indkøring af nye anlæg. Du kan forvente ansættelse i Danmark efter udstationeringen.

Produktion-sitet er fra 2013 og drives primært af lokale medarbejdere med forskellige baggrunde og kulturer. I alt er vi 60 ansatte på sitet, som er placeret i Johor-staten på den sydligste del af Malaysia ved Singapore.

Inden udstationering vil du komme igennem et grundigt opstartsforløb på vores produktion-site i Danmark, hvor du vil få mulighed for faglig sparring med de 5 ingeniører i Process Improvement-afdelingen, som du bliver en del af. Endvidere vil der være mulighed for at følge CAPEX-projekterne og de bagvedliggende processer, så du bliver klædt godt på til rollen.

I Malaysia bliver du en del af fabrikkens dagligdag, hvor der løbende koordineres med hele teamet. Derudover kommer du til at deltage i Management Group-møder, og du vil have tæt sparring med vores Site Director i Malaysia, der også er udstationeret fra Danmark.

I det daglige refererer du til vores Process Improvement Manager i Danmark, Christopher Vesly Nielsen.

Dine primære ansvarsområder vil være at:

  • Identificere, planlægge og gennemføre optimeringsopgaver, der sikrer øget kapacitet, kvalitet samt energi- og spildreduceringer i emulgator- og formuleringsprocesserne.
  • Sikre høj og stabil kvalitet ved optimering af kapacitet og til lave enhedsomkostninger.
  • Opsøge forbedringspotentialer og sikre kapacitetsoptimering for overordnet produktion med deres delproduktioner.
  • Forbedre produktionen af udfordrende produkter; identificere og dokumentere problemernes rod.
  • Bidrage til udvikling af fabrikken; ombygninger og nye anlæg.
  • Indkøre nye anlæg eller anlægsændringer samt indkøre nye produkter.
  • Vidensdeling til udvikling af Palsgaards globale produktionsfaciliteter.
  • Deltage som delprojektleder for procestekniske beslutninger mv.

Kandidatprofil:

Vores nye procesingeniør kommer med en baggrund som kemiingeniør og gerne med min. 3 års relevant erhvervserfaring. Du er innovativ og har en analytisk og pligtopfyldende tilgang, når der skal leveres procesteknisk ekspertise til projekter og opgaver. Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Erfaring til ingrediensfremstilling; reaktion-, separation- og destillationsprocesser.
  • Kendskab til spraytårnsprocesser.
  • Erfaring med OEE til vurdering af forbedringstiltag og driftsoptimering.
  • Er selvstarter, vedholdende og får afsluttet opgaverne.
  • Er god til at motivere og omgås folk på alle niveauer i organisationen, herunder forklare og argumentere for fordelene ved de tekniske løsninger.
  • Kan sætte sig ind i og tilpasse sig til en ny kultur.
  • Kan tale og skrive engelsk på højt niveau.
  • Kan identificere dig med vores værdisæt; Loyalitet, Ansvarlighed og Engagement.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig:

  • At du bliver en del af en global CO2 neutral produktionsvirksomhed, hvor vi i den kommende 5 års strategiplan ser ind i en årrække med store udvidelser både i Danmark og i datterselskaber.
  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling nationalt og globalt.
  • Et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden.
  • Gode arbejdsforhold, herunder en 7. friuge og kantineordning samt bolig og bil som stilles til rådighed.
  • Overskudsdeling i form af ekstra pensionsordning.
  • Betalte hjemmerejser.
  • Mulighed for at tage samlever med.

Er du interesseret?
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os meget gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest 31. januar. Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os retten til at tage stillingen ned, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christopher Vesly Nielsen på tlf. nr. 3068 3835.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om Palsgaard
Palsgaard A/S er en international virksomhed, og vi er verdens eneste full-service emulgator- og stabilisator virksomhed, der udvikler bæredygtigt producerede ingredienser med specialiserede egenskaber til fødevareindustrien og nonfood. Vi opfandt emulgatoren til fødevarer for 100 år siden, og vi er stadig førende inden for udviklingen af emulgatorer og stabilisatorer.

Vi er stolte af at være den første virksomhed i branchen, der opnår CO2-neutralproduktion, og alle vores emulgatorer og stabilisatorer bliver nu fremstillet på CO2-neutrale fabrikker på globalt plan.

Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter. Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle. Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 350 medarbejdere og ca. 250 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.

Læs mere om Palsgaard på vores website: www.palsgaard.com