Jobbet "Gruppeleder til Kommunale Ejendomme" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en dygtig projektleder, er du fagligt stærk indenfor ejendomsdrift, byggeri, økonomi og  brænder du for at motivere og sætte retning sammen med gode kolleger, så er du lige den, vi søger…
 
Morsø Kommune er på forkant med mange spændende projekter og indgår i udviklingsprojekter med både statslige og regionale myndigheder, private aktører og borgerne i byer og det åbne land. Morsø Kommune arbejder målrettet med at opnå synergier på tværs af organisationen. Du vil få til opgave at stå for anlægs- og byggeprojekter og sammen med os at videreudvikle Kommunale Ejendomme.
 
Vi søger derfor en gruppeleder for Kommunale ejendomme, som består af ca. 26 medarbejdere, der arbejder med ejendomsdrift, vedligeholdelse af bygninger, udlejning, projektering og styring af byggeprojekter, gadelys, energirenovering, tilsyn med almene boliger blandt meget andet.  Din rolle er at skabe begejstring og trivsel samtidig med at du deltager i opgaveløsningen. I samarbejde med os vil du være projektleder for bygge-, anlægs-,  energioptimering af kommunale bygninger, gadelys og være drivkraften i at udvikle Kommunale ejendomme og tænke innovation i opgaveløsningen samtidig med fokus på driften.
 
Kommunale Ejendomme er én af 5 grupper i Teknisk Drift i Morsø Kommune. Gruppelederen har tæt sparring med de andre ledere og Centerchefen. Det forventes, at gruppelederen sammen med daglig ledelse også afsætter tid til opgaver og projekter inden for fagområdet. Det vil være en klar fordel, hvis du har kendskab til projektering af bygge- og anlægsprojekter og/eller de øvrige fagområder.  Evnen og lysten til at bidrage til medarbejdertrivsel, samt samarbejde om at skabe udvikling og styrke lokale potentialer skal være din primære drivkraft.
 
Dine primære opgaver:

  • Projektering, planlægning og styring af bygge-, anlægs- og energioptimering af kommunale bygninger
  • Projekt- og procesledelse
  • Sikre en effektiv drift
  • Koordinering af opgaver, sager og projekter på tværs af organisationen
  • Bidrage til god trivsel og effektiv opgaveløsning
  • Vejledning og sparring
  • Opgaver ift. almene boliger
  • Gruppemøder og udviklingssamtaler
  • Økonomisk overblik 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør)
  • Er udadvendt og god til at skabe relationer og netværk
  • God til at finde løsninger, men også evner at lade dig inspirere og samarbejde på tværs i organisationen.
  • Er en samlende figur i forhold til dine kolleger i Kommunale Ejendomme og Teknisk Drift i øvrigt, men ikke en imperiebygger.
  • Har erfaring med projektledelse, gerne indenfor byggepladsledelse og byggeri
  • Er medvirkende til at skabe rammer for en professionel opgavehåndtering
  • Har en uformel ledelsestilgang 

Teknisk Drift er kendetegnet ved en flad organisation, hvor vi vægter tværfaglighed og helhedsløsninger højt både i projekter og i vores serviceorienterede kontakt med borgere og håndværkere. Gruppelederfunktionen er forholdsvis ny, og hele kommunen er i en forandringsproces via Ny Morsø Kommune. Den nye organisering skal være med til at styrke trivslen og koordineringen, samtidig med at der fastholdes en høj grad af selvledelse ved servicemedarbejderne.

Ansøgningsfristen er den 24.september 2017.
Vi forventer at holde samtaler i uge 39.
Du er velkommen til at kontakte Centerchef Niels Pedersen på tlf. 2331 3533 eller np@morsoe.dk,  hvis du vil vide mere om stillingen.
Du kan også læse mere om Morsø Kommune på www.mors.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder