Jobbet "Grafisk medarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Grafisk medarbejder til Forsvarets Efterretningstjeneste
Brænder du for at arbejde med tekst og billeder både digitalt og på tryk, og vil du gerne have medindflydelse og mulighed for kreativ udfoldelse, så kan vi tilbyde et job som grafisk medarbejder ved Forsvarets Efterretningstjeneste.      

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil skulle arbejde i en lille enhed, der skal servicere en stor organisation. Du vil få en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver, hvor du vil have stor indflydelse på nogle opgaver og mindre indflydelse på andre opgaver. Du vil skulle arbejde meget selvstændigt og i direkte dialog og samarbejde med både chefer og medarbejdere i tjenesten.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Layout og opsætning af grafiske publikationer i Adobe CS6 programmer. 
  • Fremstilling af plakater, militære landkort.
  • Fremstilling af id-kort.
  • Fotoopgaver.
  • Udprintning og færdiggørelse (Hæftning, skæring, pakning og samling af kursusmateriale).
  • Diverse kreative opgaver.

Dine kompetencer er vigtige
Din baggrund kan en være en grafisk uddannelse, eller du kan være selvlært i kraft af, at du tidligere har arbejdet med tekst, billeder, digitale eller trykte medier. Du kan være nyuddannet, eller du kan have en mangeårig erfaring med grafisk arbejde. Du vil af og til skulle holde mange bolde i luften og skal samtidig kunne bevare overblikket, være struktureret og omhyggelig.       

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.

FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.
Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet. 

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn profil via stillingsopslaget, senest den 01-03-2019.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted uge 11 og stiler mod en ansættelse fra 1. juni 2019. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Din arbejdsplads er placeret i Dragør, Skydebanevej

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2212, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk , hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder