Jobbet "Graduate inden for design og engineering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som graduate inden for design og engineering kommer du til at arbejde med alle former for rådgivning og projektering inden for entreprenørbranchen. Hvis du har talent, ambitioner og lyst til at bringe din faglighed i spil, så har vi rammerne til at give dig en fantastisk start på din karriere.

Opgaver og ansvarsområder 
Som graduate inden for design og engineering får du en unik mulighed for at:

  • fungere som designingeniør inden for dit fagområde på både anlægs- og byggeprojekter i virksomhederne i MT Højgaard-koncernen
  • skabe optimerede design og spændende byggerier og anlæg i tæt samarbejde med entreprenører og arkitekter
  • arbejde med MT Højgaards digitale udvikling inden for VDC, BIM og designværktøjer

Du vil starte dit graduateforløb i vores Design & Engineering afdeling i Søborg, hvor du vil være i minimum et år. Yderligere rotationer kan være til vores projekteringskontor i Vietnam, VDC afdeling eller som assisterende projekteringsleder på et af MT Højgaards projekter. Der er også mulighed for at få en rotation til en af følgende afdelinger: Tilbud, Koncernindkøb eller på en af vores byggepladser. Rotationerne er du selv med til at planlægge og præge i forhold til egne interesser. 

Når du har færdiggjort forløbet, vil du være udstyret med de nødvendige færdigheder for en succesfuld karriere som designingeniør i MT Højgaard. Dit store netværk og din brede erfaring vil dog også give dig karrieremuligheder inden for fag- og/eller projektledelse. 

Om dig 
Du er nyuddannet eller snart færdiguddannet som ingeniør - gerne med en kandidatgrad. 
Du har stor interesse for byggeriets mange facetter med særlig fokus på konstruktioner/statik og du har din faglige værktøjskasse i orden. 

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • arbejder struktureret og har overblik
  • har stærke samarbejdsevner
  • har gode eksamensresultater
  • er udadvendt og god til skabe kontakt til kolleger og samarbejdspartnere
  • er inspirerende og udviser gejst i din tilgang til at løse opgaverne

Vi tilbyder 
Starten på en karriere i MT Højgaard, hvor du får ansvar fra første dag. Du får mulighed for at opleve forskellige roller og forretningsområder og vil deltage i relevante udviklingsaktiviteter igennem dit graduateforløb, som varer 2-2½ år. Med en kombination af praktisk erfaring og faglige udfordringer, forventer vi, at du udvikler dig til at få en nøglerolle inden for dit felt. 

Ansøgning 
Din ansøgning og CV er din mulighed for at fortælle os, hvem du er. Det skal skinne igennem, hvorfor MT Højgaard er et sted, du gerne vil arbejde og hvorfor en graduatestilling er lige dig. 

Din ansøgning skal være på max en side og dit CV på 1-2 sider. Venligst udfyld databladet, som du finder her, og vedhæft det sammen med din ansøgning og CV. Vedhæft også dine karakterer, både fra bachelor og et eventuelt kandidatstudie, og gerne anbefalinger fra studiejobs, praktik eller lignende. Karakterer og anbefalinger skal vedhæftes som ét dokument. 

Vil du vide mere, så kontakt HR-udviklingskonsulent Cecilia Lutsch på telefon +45 2270 9298 eller på celu@mth.dk eller HR-udviklingskonsulent Irene Chabior på telefon +45 2270 9271 eller ic@mth.dk
Ansøgningsfristen er den 17. oktober 2017. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder