Gør en forskel for hospitaler og patienter: Bliv databaseadministrator i en It-afdeling med hjerne og hjerte
Få et meningsfuldt job, hvor du er med til at sikre, at den daglige drift lever op til de forventninger, som hospitalerne og brugerne har til applikationer og de underliggende databaser.
Få et meningsfuldt job, hvor du er med til at sikre, at den daglige drift lever op til de forventninger, som hospitalerne og brugerne har til applikationer og de underliggende databaser.
Er du vores nye kollega, hvor du med din erfaring i og viden om databasedrift og -administration på SQL Server og Oracle, kommer til at indgå i et stærkt hold af databaseadministratorer, hvor vi hver dag hjælper hinanden og sparrer om opgaverne?
Kom godt med på holdet med en god onboarding
Du får i databaseteamet tre dygtige kollegaer, som lægger stor vægt på at få dig onboardet på holdet og i arbejdsopgaverne gennem et grundigt oplæringsforløb. Du vil opleve, at dine daglige opgaver kalder på både selvstændighed og samarbejde med andre i teamet, på tværs af It-afdelingens 560 medarbejdere og vores samarbejdspartnere.
Dine daglige opgaver inkluderer:
- Administration af Microsoft SQL og Oracle på både Windows, Linux og Solaris
- Applikationsdrift, overvågning og optimering af regionens databaseinfrastruktur
- Konsolidering af databasemiljøer
- Fejlsøgning, performance tuning, optimering, proaktiv overvågning og best practises
- Dokumentation og daglig sagsbehandling i forbindelse med nye leverancer.
Det er en fordel, hvis du har:
- Erfaring med større it-infrastrukturer
- Erfaring med Unix/Linux server og SAN storage
- Generelt kendskab til Microsoft-produkter og Microsoft-baserede netværk
- Viden om it-sikkerhed på databaser
- Viden om virtualisering på VMware
Du bliver certificeret i ITIL 4 som en del af din ansættelse.
Det er vigtigt, at du naturligt søger samarbejdet og i sparringen med kollegerne både lærer nyt og bringer din egen viden i spil. På sigt vil du indgå i en 24/7 tilkalde-vagtordning.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside
Fleksibel hverdag fyldt med personlig udvikling og arbejdsglæde
It-afdelingen i Region Midtjylland er med sine 560 kolleger blandt landets største. Men selvom vi er en stor og kompleks organisation, er der fokus på dig som medarbejder. Trivsel og arbejdsglæde er nøgleord i hverdagen, hvor du oplever ordnede forhold med en 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause. Vores hverdag er fleksibel og vi arbejder hybridt, hvilket betyder, at der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job.
Er du interesseret?
Send os en kort, motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvor du ser et match til dine kompetencer og vedlæg dit CV senest den 5. oktober.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 12. oktober og 2. samtalerunde den 24. oktober.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jørgen Metzdorff på 2327 6588 eller joemet@rm.dk.
Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 560 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.
Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder