Jobbet "GIS-operatør/GIS-tekniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Med tusindvis af kilometer ledningsnet, en kvart million stikledninger og flere nye tilslutningsanlæg til biogas på vej er HMN GasNets GIS-funktion essentiel til at have styr på kort og ledningsdokumentation til alle vores mange drifts- og anlægsaktiviteter og til hjælp for kunder og entreprenører, inden de graver.

Vi har brug for flere hænder til at løfte alle opgaverne i funktionen, og derfor søger vi en GIS-operatør/GIS-tekniker, som er serviceminded og arbejder for holdet.

Du skal indgå i den daglige drift i funktionen GIS- og Lednings­administration, hvor vi særligt arbejder med

  • indlægning og udtræk af landmålingsdata vedr. ledningsnettet
  • besvarelse af telefoniske og skriftlige ledningsforespørgsler
  • 2D- og 3D-digitalisering af bl.a. biogasprojekter og ombygning af bestående anlæg.

Derudover ønsker vi at fokusere mere på at få en øget og mere effektiv brug af vores kortmateriale, fx ved i endnu højere grad at integrere det med øvrige systemer. Og vi vil samtidig fortsætte udviklingen med at lave analyser og visualiseringer i GIS-analyseværktøjet Geomedia.

Vi retter derfor søgelyset mod dig, som kan indgå i alle de daglige opgaver og samtidig løfte os på den generelle anvendelse af GIS-data og GIS-analysemetoder og -værktøj. Erfaring med G/Tech og Geomedia vil være en fordel men ikke et krav.

Du bliver del af et team på ni gode og erfarne kolleger, som er placeret i henholdsvis Viborg og Søborg. I HMN GasNet samler vi på medarbejdere, som kan og vil selv og sammen med andre. Organisationen er præget af korte beslutningsveje og af åbenhed, dialog og en uformel tone.

Vi tilbyder en løn, som matcher dine kvalifikationer.

Arbejdsstedet er i Viborg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Thomas Haagensen på tlf. 2090 5812.

Send os din ansøgning, så vi har den senest den 11. august 2019.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33-34.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder