Jobbet "Geotekniker med flair for kyster" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du kortlægge og beskrive kysters nedbrydning og svigt i forhold til geologiske processer, bidrage til projektledelse af interreg projekter og medvirke ved forvaltning af råstofindvinding og bypass, så er du måske vores nye kollega i Team Kyst og klima.  
 
Om opgaverne  
Kysterne er under stigende pres som følge af klimaforandringer, og der er store samfundsmæssige interesser i udvikling og beskyttelse af kyster og kystområder. Udviklingen af klimarobuste kyster står højt på dagsordenen, og kræver viden om kysternes udvikling og stabilitet.  
 
Du skal som vores nye geotekniker videreudvikle modeller for erosion og oversvømmelser ud fra de geologiske forhold, herunder indflydelse på forskellige typer af konstruktioner og kystbeskyttelsesanlæg.  
Arbejdet bidrager til landsdækkende risikoanalyser for erosion og oversvømmelse, og vil også omfatte projekter vedrørende lokale landsætninger samt vurdering af overfladenært grundvand. Der vil endvidere være konkrete opgaver og brug af resultaterne i Interreg projekterne: BWN og FAIR.  
 
Afhængigt af kompetencer som projektleder, samt eventuel erfaring med økonomi i Interreg projekter, forventes du at spille en rolle i såvel nuværende som kommende projekter.  
 
Er du vores ny kollega?
Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig ingeniør, geograf eller geolog. Du har viden om hydrologiske forholds indvirkning på lerede kyster og skrænter og kan beregne erosionen samt vurdere styrke af jorddiger.
 
Der en fordel, hvis du kan bidrage med viden om sedimenttransport og råstofindvinding i forhold til Kystdirektoratets forvaltning af regler på området, herunder tilladelser til bypass.
 
Du har flair for detailorienterede analyser af store datamænger, og er stærk på brug af GIS til modellering og præsentation af dine data.
 
Du har eventuelt erfaring med projektledelse af Interreg projekter eller erfaring som projektdeltager og bidragyder i internationalt sammenhæng.
 
Du er stærk skriftligt og mestrer rapportskrivning og dokumentation på dansk og engelsk.  
 
Viden om og erfaring med forvaltning og sagsbehandling fra kommune, region eller Staten vil være en fordel.
 
Vi tilbyder  
Du bliver en del af en større gruppe af medarbejdere, specialister i kystteknik og modellering, der arbejder i Interreg projekterne og i Kystdirektoratets program vedrørende regeringens initiativer inden for klimatilpasning og kystbeskyttelse.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Er i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig.
 
Yderligere oplysninger  
Kontakt kystteknisk chef Per Sørensen på telefon 2149 7743 eller områdechef for ”Vejledning - Klima og Kystbeskyttelse” Ane Høiberg Nielsen på telefon 9133 8430.
 
Sådan søger du stillingen 
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest torsdag den 21. marts 2019.
  
Rekrutteringsforløb  
Samtaler forventes gennemført torsdag den 28. marts 2019 i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig. Der indgår skriftlig case-opgave i forbindelse med samtale.  
 
Tiltrædelse 1. maj 2019.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder