Jobbet "Geolog, ingeniør eller lign. til Teknik- og Miljøafdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Natur- og Miljøsektionen, Silkeborg Kommune søger vi en engageret medarbejder til opgaver indenfor grundvands- og drikkevandsområdet.  
 
Der er tale om en fast stilling. 
 
Arbejdsopgaverne: 
Du bliver en del af Team Grundvand, hvor vi varetager en bred vifte af myndigheds- og planlægningsopgaver indenfor grundvands- og drikkevandsområdet, bl.a. tilsyn med vandværker og vandkvalitet og tilladelser efter vandforsyningsloven. Endvidere er vi i fuld gang med at udarbejde indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse og revidere vores vandforsyningsplan.  
 
Forventninger: 
Vi søger en medarbejder med en relevant faglig uddannelse som geolog, ingeniør eller lignende. 
 
Det vil være en fordel, at du: 

  • har lyst til og har relevant erfaring med sagsbehandling og planlægning indenfor de opslåede fagområder - herunder 
  • statslig grundvandskortlægning og indsatsplanlægning 
  • tilsyn med vandforsyningsanlæg og vandkvalitet  
  • tilladelser til vandindvinding og vandforsyningsplanlægning 
  • har omfattende erfaring med GIS-værktøjer og håndtering af data  
  • har en solid viden om relevant lovgivning 
  • har gode formidlings- og forhandlingsevner og lyst til dialog med vandværker, lodsejere og rådgivere  
  • evner at systematisere og prioritere i en travl hverdag  
  • kan bidrage aktivt til udviklingen af vores teambaserede organisation  
  • har kørekort til personbil 

Vi lægger vægt på, at du besidder engagement, initiativ og overblik og både kan arbejde selvstændigt og præstere godt holdspil med en social indstilling. 
 
Du skal være parat til at blive inddraget i såvel teamets som sektionens øvrige opgaver. Dine kvalifikationer kan få indflydelse på arbejdsopgaverne.
 
Vi tilbyder:  

  • et godt og uformelt arbejdsklima  
  • 37 timers fleksibel arbejdsuge  
  • mulighed for faglig sparring med kollegaer  

Arbejdspladsen:  
I Natur- og Miljøsektionen er vi 36 engagerede medarbejdere med alsidige kompetencer. Sektionen er kendetegnet ved en uformel omgangstone og et godt socialt miljø. Vi er organiseret i faglige teams med en meget selvstændig opgaveløsning. Sektionen har ansvaret for at løse kommunale myndighedsopgaver på natur- og miljøområdet, der foruden grundvand og drikkevand også omfatter opgaver inden for natur, vandløb, søer, spildevand, virksomheder, jordforurening, varmeforsyning og landbrug.  
 
Sektionen er en del af Teknik- og Miljøafdelingen, som også omfatter sektionerne Plan og Byg, Vej og Trafik samt Informatik.  
 
Læs mere om os på www.silkeborgkommune.dk  
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 
 
Stillingen ønskes tiltrådt 1. november 2018 eller snarest herefter.  
 
Yderligere information: 
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Morten Horsfeldt Jespersen på tlf. 8970 1520. 
 
Ansøgningsfrist mandag 17. september 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 11. oktober. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online 
Klik nedenfor på "Ansøg" linket. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 
 
Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 144961. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder