Gå til hovedindhold

I Geofysisk afdeling ved GEUS er der en ledig stilling som Geofysiker/geolog til datamanagement til besættelse snarest muligt. GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

GEUS har en central placering i rådgivningen af de danske og grønlandske energimyndigheder samt geologisk og geofysisk forskning relateret til denne rådgivning. Geofysisk afdeling beskæftiger sig hovedsagelig med olie- og gasrelaterede opgaver indenfor både efterforskning og indvinding. Afdelingen består også af en seismologigruppe og et undergrundsarkiv. Derudover har afdelingen et tæt samarbejde med Stratigrafisk og Reservoir Geologisk afdeling i udførslen af geotermi og CO 2 lageringsrelaterede opgaver. Udover rådgivning til myndigheder udføres der både forskning og rådgivningsopgaver for private firmaer på kommercielle vilkår. Et i dag uundværligt redskab til løsning af opgaverne er vores Windows 10 baserede ”Petrel” software samt til dels Linux-baserede arbejdsstationer/servere, hvor kernen udgøres af Landmark’s ”DesisionSpace Geosciences” (DSG) software. De to systemer anvendes til processering og tolkning af seismiske data samt andre geologiske og petrofysiske data. Vi søger en person, der kan indgå i det team på 3 medarbejdere, der forestår den daglige drift, datamanagement og brugersupport af disse systemer.

Arbejdsopgaver

  • Administration og support af Petrel- og Landmark DSG-applikationer som kører i et planet styringssystem som består af Microsoft Windows 10 og Linux. Applikationerne anvendes til præsentation, tolkning og kortlægning af hovedsagelig seismiske, men også andre geologiske og petrofysiske data.
  • Indlæsning og opdatering af data i de tilknyttede ORACLE baserede seismiske og geologiske databaser samt management af disse.
  • License management af de forskellige applikationer på de tilknyttede servere.
  • Daglig brugersupport.
  • Koordinering af datamanagement og data workflows med andre relaterede afdelinger indenfor GEUS.
  • Kontakt til softwareleverandører i forbindelse med fejlindberetninger og opfølgning af disse.

Kvalifikationer

  • Relevant naturvidenskabelig baggrund (geofysiker, geolog, ingeniør).
  • Erfaring med Petrel og DesisionSpace software
  • Generelt kendskab til ORACLE databaser, datamanagement og data workflows.
  • Indgående kendskab til applikation support på Microsoft Windows 10 samt nogen erfaring med styresystemet Linux.
  • Service orienteret
  • God skriftlig og mundtlig kommunikation på engelsk.

Der vil desuden blive lagt vægt på ansøgerens evne til at samarbejde og kunne bevare humøret og holde hovedet koldt, for der kommer mange forskelligartede forespørgsler i løbet af arbejdsdagen.

Geofysisk Afdeling
Afdelingen er primært engageret i at løse geologiske opgaver inden for energiressourcer, natur og miljø. Aktiviteterne omfatter deltagelse i forskningsprojekter (både nationale og internationale), kortlægning og efterforskning i samarbejde med de danske og grønlandske myndigheder, både i forbindelse med programmet for den udvidede kontinentalsokkel og med arbejdet på de atlantiske kontinentalrande samt eksternt finansierede konsulentopgaver specielt inden for geotermi og olieefterforskning. Afdelingens medarbejdere deltager i tværfaglige projekter på GEUS, med universiteter og andre forskningsinstitutioner. Avancerede modellerings- og kortlægningsværktøjer, som f.eks. bassinmodellering, kortlægning af olie/gas felter bliver benyttet i forbindelse med efterforskningsopgaver. Afdelingen består af 29 specialiserede og dedikerede folk med høj international forsknings- og rådgivningsrenomé, som arbejder inden for en lang række af geofysiske og geologiske emner i relation til den dybe undergrund.

GEUS tilbyder

  • Et godt, kreativt og meget udviklingsorienteret fagligt miljø.
  • Mulighed for at arbejde med spændende problemstillinger sammen med kreative og entusiastiske forskere.
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for at præge eget jobindhold.
  • Familievenlig arbejdsplads centralt beliggende i København.
  • Et aktivt foreningsmiljø, med personale- og kunstforening.
  • Motionscenter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og stillingsindehaverens faglige organisation.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ønsker en arbejdsplads, hvor alle uanset køn, alder eller nationalitet indgår i et forpligtende arbejde til fremme af de enkelte institutioners målsætninger.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte statsgeolog Nina Skaarup på tlf. 2222 1676, e-mail: nsk@geus.dk eller Ioannis Abatzis tlf. 2030 7012, e-mail: ia@geus.dk.
Udenlandske ansøgere kan læse yderligere om at bo og arbejde i Danmark på GEUS hjemmeside https://eng.geus.dk/about/jobs-and-education/

Ansøgning
Ansøgningen skal være vedlagt et CV, samt relevante eksamenspapirer og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner (max. 2).

Ansøgning sendes via "Ansøg" linket eller GEUS hjemmeside www.geus.dk under Job og Uddannelse og skal være GEUS i hænde senest torsdag den 24. oktober 2019 kl. 12.00.

Evaluering af de modtaget ansøgninger vil først blive foretaget, efter tidsfristen er udløbet.
Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder