Jobbet "Geodatastyrelsen søger medarbejdere med erfaring i GIS produktion" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Geodatastyrelsens kontor for Søkort og Marine Data har, som maritim myndighed, ansvar for søopmålingen og søkortlægningen i de danske og grønlandske farvande. Kontoret søger nye medarbejdere, som har lyst til at tilegne sig viden om et nyt domæne i form af marine data og søkortproduktion. Da der er tale om flere forskellige stillinger, opfordres du til at søge, selvom du evt kun opfylder eller har interesse for dele af kravene.

Om jobbet
I Kontoret for Søkort og Marine Data skal du være med til at producere, vedligeholde og kvalitetskontrollere søkort for danske og grønlandske farvande, både i form af data og produkter. Da vi erkender, at de færreste ansøgere har kendskab til produktion i det marine miljø, er der tilrettelagt et introduktionsforløb, som er målrettet produktion i det marine domæne.

Der er 3 stillinger ledige med forskellige primære opgaver. 2 af stillingerne vedrører produktion af marine data og produkter, hvilket primært er søkort i papir eller elektronisk format. Den tredje stilling indeholder opgaver med at lave standardbeskrivelser, kvalitetskontrol og procesoptimering.

Det primære produktionsværktøj er baseret på Esri i form af ArcGIS for Maritime.

Der vil blive lagt vægt på at:

  • Du har erfaring med ArcGIS
  • Du har GIS produktionserfaring og forståelse for geodata
  • Du har erfaring med kvalitetskontrol og udarbejdelse af procesbeskrivelser.
  • Du har lyst til at påvirke dataindhold og skabe data til fremtidens søkort
  • Du kan tænke ud ad boksen og komme med forslag til optimering af processer

De specifikke opgaver vil blive tilpasset efter dine kompetencer og erfaringer i forhold til de øvrige teknikere og specialister i Søkort og Marine Data.

Om dig
Det vigtigste er, at du har god energi, evner at samarbejde og har lysten til at levere resultater og lære nyt. Du ser dig selv som selvstændig, løsningsorienteret og fuld af gå på mod.

Du har erfaring med at arbejde med GIS, gerne med kortproduktion. Selv om det primære arbejdsværktøj vil blive ArcGIS, må du også meget gerne have flair for brug af IT generelt, da vi anvender flere forskellige slags software og IT-systemer i vores daglige arbejde.

Ud over dette må du gerne have kendskab til eller interesse for:

  • At være mentor for studerende og nye kollegaer
  • Den marine sektor, enten professionelt eller via fritidssejlads.

Det er et krav, at du behersker både mundtlig og skriftlig dansk og engelsk, da vi benytter begge sprog i det daglige arbejde. Din uddannelse er ikke afgørende, men du vil typisk have en baggrund som kort- og landmålingstekniker, teknisk designer, landinspektør, geograf, ingeniør el.lign.

Om Søkort og Marine Data
I Søkort og Marine Data er vi ca. 70 medarbejdere fordelt på 8 funktioner, der samarbejder omkring hele værdikæden fra indsamling, registrering, kvalitetssikring og klargøring af data til produktion, salg og distribution af marine produkter til den maritime branche og Forsvaret.

Vi tilbyder en spændende stilling i et dedikeret kontor med mange interne og eksterne samarbejdsflader. Du vil indgå i et fagligt udfordrende miljø med gode kolleger og en uformel omgangstone, hvor humor og det gode samarbejde er i højsædet.

Vi tilbyder
Geodatastyrelsen ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible arbejdsvilkår. Herudover ligger Geodatastyrelsen skønt placeret lige ned til Limfjorden i Nørresundby. Læs mere om os på www.gst.dk og https://www.linkedin.com/company/geodatastyrelsen-aalborg/

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation med mulighed for forhandling af tillæg.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingerne kan du kontakte funktionsleder Allan Idd Jensen, telefon 72 54 50 60 eller funktionsleder Nikolaj Møller, telefon 72 54 51 39.

Vi skal have din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre bilag senest d. 31. oktober 2021. Vi forventer at holde samtaler i uge 45, 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.