Jobbet "Gentofte Kommune søger engageret trafikplanlægger, vejingeniør eller lignende til Trafikteamet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at blive en central del af Trafikteamet i Gentofte Kommune, der arbejder med trafiksikkerhed, fremkommelighed og mobilitet? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en fuldtidsmedarbejder, der skal indgå i vores team og arbejde med vejprojekter, trafiksikkerhed og borgerdialog.

Hvem er vi?
Vores team er en lille enhed på tre medarbejdere, som sidder på Gentofte Rådhus og hører under opgaveområdet Park og Vej. Vores fagområder spænder lige fra teknik til sociologi, og vi er gode til at samarbejde på tværs både i teamet og med vores kollegaer i andre afdelinger. Vores arbejdsområder spænder også vidt, og vi beskæftiger os med indsatser inden for både fysiske tiltag på vejene, adfærdspåvirkende tiltag og kommunikationsopgaver. Desuden har vi ud over rutineprægede opgaver også spændende udviklingsopgaver, hvor vi har god mulighed for at tænke nyt og kreativt.

Aktuelt arbejder vi blandt andet med optimering af vores signalanlæg, et par store ombygninger af vejstrækninger og kryds, etablering af nye trafikknudepunkter og ny cykelparkering samt opdatering af Gentofte Kommunes trafiksikkerhedsplan. Vi har p.t. stort fokus på grøn omstilling og arbejder for udbygning af elladeinfrastrukturen og mikromobilitetsløsninger. Vi har en uformel tone på vores kontor og et godt kollegialt sammenhold.

Hvem er du?
Vi søger en ny engageret medarbejder, der skal indgå i og styrke vores team. Dine arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer. Du kan for eksempel være trafikplanlægger, vejingeniør, geograf, landinspektør eller landskabsarkitekt.

Vi søger en kandidat med interesse for og erfaring med:

  • Trafiksikkerhedsarbejde og uheldsanalyser
  • Arbejde i en politisk styret organisation
  • Projektledelse
  • Styring af små og store anlægsprojekter
  • Relevant lovgivning
  • Udarbejdelse af mindre afmærknings- og skilteplaner
  • Parkeringsforhold

Den rette kandidat er god til at:

  • Kommunikere både i skrift og tale
  • Samarbejde på tværs
  • Varetage dialog med borgere og interesseorganisationer
  • Løse myndighedsopgaver
  • Tænke løsningsorienteret

Det vil også være en fordel, hvis du er trafiksikkerhedsrevisor, kender vejreglerne og er fortrolig med anvendelse CAD og lignende programmer.

Ansættelse: Hurtigst muligt. Løn mv. efter overenskomst.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Johanne Leth Nielsen
Chefkonsulent
joln@gentofte.dk
Telefon: 39988129

Irene Bro Brinkmeyer
Civilingeniør
ibrr@gentofte.dk
Telefon: 39988294

Ansøgningsfrist:
14. februar 2021 kl.: 23:59

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.