Jobbet "Generalister og ingeniører med sans for energieffektivisering og grøn omstilling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sætte turbo på Danmarks energieffektiviseringsindsats? Har du lyst til at omsætte politiske visioner til konkret handling? Den grønne omstilling af samfundet kalder på generalister og ingeniører til at løfte energieffektiviseringen af bygninger og erhverv til næste niveau og sætte fart på udfasningen af olie- og gasfyr til fordel for varmepumper.

Om jobbet
Energieffektivisering af bygninger og erhverv er en afgørende forudsætning for, at Danmark når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Heri indgår også udfasningen af olie- og gasfyr til opvarmning. Derfor søger vi dygtige ingeniører og generalister, som kan være med at til at omsætte politiske visioner til virkelighed i Energistyrelsens Center for Energieffektivisering.

Med klimaaftalen for energi og industri mv. fra juni 2020 og andre politiske tiltag er der sat fart på energieffektiviseringen af bygninger og af erhvervslivet, herunder industrien. Det indebærer bl.a. nye krav til statslige institutioner, et øget fokus på det kommunale og regionale område, et løft i kvaliteten af varmepumpeinstallationer, og udviklingen af nye støttemuligheder for erhvervslivet. Samtidig er energieffektivisering meget højt på den europæiske dagsorden, og centrale direktiver står til at skulle revideres med henblik på at nå EU’s klimamål. Ud over at implementere gældende politik, står vi også over for en opgave med at udvikle fremtidens virkemidler til energieffektivisering, herunder særligt inden for data og digitalisering. Der er med andre ord masser af spændende opgaver inden for et bredt fagligt felt.

Som en del af Center for Energieffektivisering skal du være med til at:

  • udmønte politiske aftaler og udvikle nye virkemidler
  • arbejde med EU-regulering
  • drive eksisterende ordninger og behandle ansøgninger til fx Erhvervspuljen
  • gennemføre analyser. 

Du kommer til at indgå i en tæt dialog med interessenter og samarbejdsparter både i og uden for Energistyrelsen. Du vil samtidig blive en del af et ambitiøst og mangfoldigt team af generalister, ingeniører, jurister og andre fagretninger, der beskæftiger sig med energieffektivisering og med udrulning af varmepumper.

Om dig
Energistyrelsen søger generalister eller ingeniører der har interesse for, og gerne teknisk indsigt i, energieffektiviserings- og varmepumpeområdet. Du forstår den regulatoriske og politiske kontekst omkring feltet, eller også har du mod på at lære det at kende. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er selvstændig og initiativrig
  • forstår at agere i en politisk kontekst og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete indstillinger
  • er selvstændig og sikker i din opgaveløsning, men også god til at indgå i samarbejdet med kolleger 
  • kan optræde konstruktivt og løsningsorienteret i samarbejdet med interessenter. 

Endelig er det vigtigt, at du er nysgerrig og løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne, og at du bidrager til en god holdånd og en positiv stemning i dit team. 

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. 
I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og hvor danske erfaringer anvendes globalt, men hvor vi også tager ved lære af andres gode ideer. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er ca. 750 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

I Center for energieffektivisering arbejder vi for effektivisering af energiforbruget for erhverv, husholdninger, bygninger og produkter for at understøtte den grønne omstilling. Vi arbejder både med regulering, støtteordninger, information og internationalt samarbejde, herunder EU-direktiver om energieffektivisering. Samtidig gennemfører vi analyser af potentialer, af barrierer samt af nye virkemidler på energieffektiviseringsområdet, herunder potentialerne ved den stigende digitalisering.

Den gode onboarding

I Energistyrelsen lægger vi vægt på, at du som ny medarbejder får en god og tryg start som sikrer, at du kommer godt i gang. Du får en grundig introduktion og oplæring ved hjælp af et planlagt velkomstprogram, en række aktiviteter og en mentor, som vil støtte dig fagligt og socialt gennem hele forløbet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er placeret i København. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse eller konsulent afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Anders Gerhard Jørgensen på tlf. 4172 9116 eller kontorchef Vincent Rudnicki på tlf. 3392 7430. 

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du
Du søger via "Ansøg" knappen. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest onsdag d. 1. september 2021. Samtaler forventes afholdt i ugerne 37 og 38.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en case og evt. en færdighedstets i forbindelse med rekrutteringsprocessen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.