Jobbet "Fysiker - Nuklearmedicinsk Afdeling - Nyt OUH" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

To 3-årige stillinger som fysiker ved Nuklearmedicinsk Afdeling er ledige til besættelse den 1. august 2022 eller efter aftale.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du indgår i et tværfagligt samarbejde med andre personalegrupper inden for sundhedssektoren, herunder læger, radiografer, bioanalytikere, radiokemikere, lægesekretærer og eksterne teknikere. Som fysiker på afdelingen vil du indgå i et team på 2 hospitalsfysikere, 2 fysikere under uddannelse til hospitalsfysikere, 1 civilingeniør/fysiker, 1 IT-medarbejder og 2 cyklotronteknikere.

Dit arbejde vil være knyttet til etablering af afdelingen på Nyt OUH.

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte:

  • Rådgivning omkring de fysiske og lovgivningsmæssige aspekter ved anvendelse af radioaktive stoffer på Nyt OUH.
  • Rådgivning omkring lokaleindretning for optimal brug af radioaktivitet på Nyt OUH.
  • Udarbejdelse af sikkerhedsvurderinger med henblik på strålebeskyttelse på Nyt OUH.
  • Kontakt til Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) med henblik på myndighedsgodkendelse af Nuklearmedicinsk Afdeling på Nyt OUH.
  • Kontakt til projektorganisationen for Nyt OUH med henblik på myndighedsgodkendelse af Nuklearmedicinsk Afdeling på Nyt OUH.

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • En teoretisk uddannelse i fysik svarende til cand. scient. eller ingeniøruddannelsen.
  • Er udadvendt og arbejder systematisk og selvstændigt.
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner.

Ansøgere med erfaring som hospitalsfysiker inden for det nuklearmedicinske speciale prioriteres.

Afdelingens apparaturpark inkluderer bl.a. 5 PET/CT-skannere, 1 PET/MR-skanner, 2 gammakameraer, 4 SPECT/CT skannere og 2 cyklotroner til produktion af radioaktive isotoper. Herudover deltager afdelingen i driften af en præklinisk PET/SPECT/CT-skanner på Syddansk Universitet.

Stillingsindehaveren refererer til afdelingens cheffysiker.

Ansøger opfordres til at vedlægge kontaktoplysninger på to navngivne referencer, som afdelingen må kontakte med henblik på at indhente udtalelser. Referencerne skal være relaterede til tidligere ansættelser/uddannelse. Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte fysiker Kasper Thilsing-Hansen på 3017 1880 eller kasper.thilsing-hansen@rsyd.dk.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 25.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.