Jobbet "Funktionschef for De Regionale Sterilcentraler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Rigshospitalet, der er organiseret under Region Hovedstaden, er et højt specialiseret hospital. Som sundhedsvidenskabeligt udviklingscenter har Rigshospitalet særlige opgaver inden for patientbehandling, forskning, udvikling og uddannelse. Hospitalet varetager højt specialiserede lægefaglige funktioner for Danmark samt de færøske og grønlandske sundhedsvæsner. Rigshospitalet beskæftiger omkring 9.500 fuldtidsansatte og er organiseret i 6 behandlingscentre og 2 tværgående centre, der hver rummer en række klinikker, der undersøger og behandler patienter med sygdomme inden for et eller flere lægefaglige specialer eller ekspertområder.

Funktionschef
Som funktionschef for de Regionale Sterilcentraler under Rigshospitalet  bliver du bl.a. ansvarlig for at sikre vask, logistik og sterilisering af instrumenter til de ca. 1.000 daglige operationer i regionen.

I Region Hovedstaden er der igangsat et projekt omhandlende samling af al genbehandling af medicinsk steriliserbart udstyr under en og samme enhed. Region Hovedstaden bygger to identiske sterilcentraler, hvor den ene er placeret på Rigshospitalet og den anden på Herlev Hospital. Disse skal betjene samtlige hospitaler i Region Hovedstaden med sterile instrumenter (med undtagelse af Bornholms Hospital). De Regionale Sterilcentraler bliver de første automatiske sterilcentraler i verden, og kommer til at sætte standarden for genbehandling af instrumenter til operationer. De Regionale Sterilcentraler er organiseret under Servicecenteret på Rigshospitalet.

Med reference til centerdirektøren og dennes souschef bliver du en del af den øverste ledergruppe og ansvarlig for omkring 200 medarbejdere, heraf 7 i direkte reference. Du bliver ansvarlig for at lede, styre, inspirere og udvikle medarbejderne og ledergruppen på produktionsanlæggene, og du bliver ansvarlig for at opbygge og optimere kompetencerne i de to sterilcentraler.

Du bliver ansvarlig for at sikre, at afdelingerne til enhver tid drives på en rationel og økonomisk forsvarlig vis, som udover ressourcerammen endvidere tilgodeser behov og strategier, som er besluttet i Servicecentret - inklusive normeringsmæssig tilpasning i forhold til afdelingernes opgaver, funktioner og aftalte leverancer til klinikken.

Det forventes, at du har erfaring med ledelse af ledere, og at du har erfaring med at begå dig i en tværgående rolle med kontakt til mange interessenter. Du har erfaring med logistik og automatiseret produktion, med fordel i større skala, og du har erfaring med kvalitetssikring på området. I forlængelse heraf har du erfaring med MES (Manufacturing Execution Systems) i forbindelse med produktionsstyring. Det anses som en stor fordel, hvis du har viden om eller erfaring med sterilproduktion.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en relevant teknisk uddannelse som f.eks. ingeniør eller produktionsingeniør, eller du har en sundhedsfaglig baggrund. 

Som person er du løsningsorienteret, evner at se helheden og har forståelse for detaljens vigtighed. Endvidere er du troværdig, ydmyg, lyttende og har stort fokus på medarbejdertrivsel.

Du får mulighed for at lede og arbejde med dygtige, ansvarsfulde og engagerede medarbejdere, som føler en stor stolthed over at bidrage til, at hospitalets kliniske personale kan udføre deres vigtige funktioner.

Samtidig får du muligheden for helt centralt at deltage i centrets strategiske udvikling og at være med til at danne forudsætningerne for en fremtidig professionel og holdbar opgaveløsning.

Du bliver tilbudt en stilling med spændende udfordringer, stor selvstændighed, høje forventninger og gode kolleger, som sætter pris på også at have det sjovt sammen.

Send din ansøgning og dit C.V. mærket 30359 "Ansøg" linket til Laigaard & Partners A/S, Store Kongensgade 40H, 1264 København K. Vi behandler din henvendelse fortroligt og videregiver kun dine oplysninger efter aftale med dig.

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 3391 1800.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder