Jobbet "Frontend udviklere til Danmarks største open source infrastruktur for frie geografiske data" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I kontoret Datadistribution arbejder vi for at skabe let adgang til styrelsens data. Vi arbejder primært med Open Source Software og distribuerer data gennem en række forskellige webservice standarder. De data, der distribueres, er overvejende frie data, som anvendes til en lang række samfundsmæssige formål fx beredskab, klimatilpasning, kommunal planlægning samt byggeri og anlæg. Det stiller høje krav til infrastrukturens driftssikkerhed og vores evner til at lave brugervenlige løsninger.

Særligt i løbet af 2020 har vi arbejdet med at modernisere vores brugergrænseflader, så vi via Dataforsyningen og underliggende applikationer kan tilbyde vores brugere en moderne og brugervenlig adgang til vores data.

Dine arbejdsopgaver 
Du bliver en del af et kontor, hvor vi er 14 medarbejdere, som varetager mange forskelligartede opgaver. Din opgave bliver primært at udvikle og vedligeholde applikationer og brugergrænseflader i vores forskellige distributionsløsninger. Du vil komme til at arbejde med mainstream webteknologier, men vil også skulle udvikle dine kompetencer inden for visning af kort på websites. Øvrige opgaver vil omfatte frontend løsninger til understøttelse af overvågning, rapportering mm. Vægtningen af opgaver vil afhænge af din profil, og du vil få stor indflydelse på de konkrete opgaver.

Du skal have mod på en hverdag, hvor konkrete opgaver og læring går hånd i hånd, og hvor du sammen med teamet forventes at udvikle dig med opgaverne.

Om dig
Du er vant til at arbejde med Open Source Software og Linux og forstår vigtigheden af at kunne udvælge relevante teknologier, værktøjer og standarder i et tæt samarbejde med dine dygtige kollegaer. Du er udpræget holdspiller og værdsætter, at arbejdet udføres på en måde, hvor hele teamets kompetencer bringes i spil, og der samarbejdes om de løsninger, som kontoret leverer.  

Konkret forventer vi, at du:

  • Har minimum 2-3 års erhvervserfaring som frontend udvikler
  • Har erfaring med javascript/html/css
  • Har arbejdet med vue.js eller lign. javascript framework
  • Er fortrolig med at arbejde på en Linux platform
  • Kender til standarder på området  
  • Har gode kundskaber i både dansk og engelsk  

Vi tilbyder
Kontoret er præget af teamånd, videndeling og samarbejde. Vi har en uformel omgangstone præget af humor og ”højt til loftet”. Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på en åben dialog, fokus på ejerskab og engagement i forhold til opgaverne samt en god balance mellem arbejde og fritid. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Løn- og ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelsesdato 1. januar 2021. 

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte kontorchef Laura Meyer Harrison på telefon 22505587 eller funktionsleder Jørgen Larsen De Martino på telefon 41318540.

Ansøgning sendes online via linket ”ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 19. november 2020. Samtaler forventes afholdt den 24. november.

Om styrelsen
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet, der står i spidsen for arbejdet med at reducere drivhusgas-udledningen med 70 pct. i 2030 og arbejder for, at denne reduktion understøttes af data.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.