Jobbet "Frontend udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vores kunde ForeFlight har udviklet den bedst sælgende iPad og iPhone app til private og professionelle piloter samt operatører indenfor luftfart.

De har kunder i alle dele af verden, og deres software gør en forskel både i det daglige samt når nøden er størst. De har været i App Store fra starten, og er en af de bedste sælgende iOS apps. De er kendte for deres exceptionelle UX, og deres prisvindende software er højt respekteret indenfor hele luftfartsindustrien. 

Vi søger en dygtig og dedikeret frontend udvikler til at styrke deres softwareteam bestående af meget kompetente og erfarne softwareudviklere. 

Du vil være med fra idé til den endelige løsning og altid have fokus på det workflow, som skaber værdi for kunden. Sammen med dit team er I på forkant med de nyeste teknologier og de prioriterer at holde sig up-to-date.

Hos ForeFlight har de et designteam, der står for produktets visuelle udtryk og kan hjælpe med implementeringen af designet. Har du talent for god UI og hurtigt kan omsætte mock-ups til implementering er det klart en fordel. 

 

Faglige og personlige kvalifikationer 

Du brænder for frontendudvikling og har ideelt erfaring med Angular eller alternativt React. Du er naturligvis skarp i HTML, CSS og JavaScript.

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med C#, idet deres backend er skrevet i C#. 

Du har en relevant it-uddannelse eksempelvis Datalog, Bachelor i webudvikling, datamatiker eller lign. Det vigtigste er dine kompetencer og at du har et højt drive til at skabe produkter af høj kvalitet. 

Du mestrer at udarbejde og navigere i komplekse løsninger samt er i stand til at arbejde selvstændigt og designe nye komponenter. Ligeledes har du fokus på skrive kode af høj kvalitet, som er testbar. Vi ser gerne, at du har arbejdet med Git source control samt at du er i stand til at kommunikere med brugere, finde og udbedre eventuelle fejl. Det falder dig naturligt at tage ansvar, og du kaster dig gerne ud i svære opgaver. 

Engelsk taler og skriver du flydende - vigtigt, idet du får mange amerikanske kollegaer. 
 
Du tillbydes 

Et spændende udviklingsmiljø i en førende og innovativ amerikansk ejet virksomhed. Du bliver en del af et ungt, dynamisk og meget passioneret team.  

ForeFlight har kontor i de smukke omgivelser på havnefronten i Odense.

Du får mulighed for at udvikle dig sammen med engagerede kollegaer, som konstant udfordrer teknologier, hinanden og sig selv for at levere det ypperste resultat og fantastisk software. Du kommer til at arbejde på en moderne, nylanceret platform som allerede nyder stor success. Kodebasen er i .Net Core 3.1 / Angular 8 og de står selv for deployment og drift i AWS. De deployer flere gange om ugen, og har derfor fokus på test – også af frontend.

Hos ForeFlight er de selv ansvarlige eller deltager i alt fra udarbejdelse af feature specifikationer til deployment og drift af koden. Selvom de er en del af en stor virksomhed får du således lov til at være med fra ende til anden. De tror på små, selvstændige, selvkørende teams der kan få sparket noget software ud af døren.

Om ForeFlight

ForeFlight er grundlagt i 2007 og er ejet af det amerikanske Boeing.

Hos ForeFlight er de 250 medarbejdere globalt. ForeFlights kontorer er udover Odense både i Austin og Houston, Texas, US. 

På kontoret i Odense er de ca 30 medarbejdere, hvoraf 18 er softwareudviklere. 

Se mere information om ForeFlight på www.foreflight.com 

Se også gerne disse: 
Instagram:  https://www.instagram.com/teamforeflight/ 
Twitter: https://twitter.com/foreflight
Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCETBXGcXCzXEEOQmBRWAwnA

Kontakt gerne Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom på mail: dp@bloom.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. 
Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.