Jobbet "Frontend udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en frontend udvikler, som brænder for open source og frie data, og som kan hjælpe os med at udvikle brugervenlige løsninger, der understøtter væsentlige samfundsopgaver. Du bliver en del af Danmarks største udbyder af frie geografiske data

I kontoret Datadistribution arbejder vi for at skabe let adgang til styrelsens data. Vi arbejder primært med Open Source Software, der afvikles på RHEL og Docker. Vi distribuerer data gennem en række forskellige webservice standarder, herunder OpenAPI REST, WFS, WMS, WMTS og FTP. De data, der distribueres, er overvejende frie data, som alle kan benytte sig af, hvilket stiller høje krav til infrastrukturens driftssikkerhed. Vores data anvendes til en lang række samfundsmæssige formål som beredskab, klimatilpasning, kommunal planlægning etc. og vi bestræber os derfor på at lave brugervenlige løsninger, som kommer mange til gavn.

Særligt i 2020 arbejder vi med en modernisering af brugergrænsefladerne på vores distributionsløsninger, så vi fremover kan tilbyde brugerne en mere brugervenlig og sammenhængende indgang til vores data.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et kontor, hvor vi er 16 medarbejdere, som varetager mange forskelligartede opgaver. Din opgave bliver, i samarbejde med dine kollegaer, at sikre drift, vedligehold og udvikling af vores distributionsløsninger. Du vil arbejde med mainstream webteknologier samt teknologier til visning af kort på websites. Opgaverne med frontend udvikling og vedligehold vil fylde hovedparten af den samlede arbejdstid. Øvrige opgaver vil omfatte frontend løsninger til understøttelse af overvågning, rapportering mm. Vægtningen af opgaver vil afhænge af din profil, og du vil få stor indflydelse på de konkrete opgaver.

Du skal have mod på en hverdag, hvor konkrete opgaver og læring går hånd i hånd, og hvor du sammen med teamet forventes at udvikle dig med opgaverne.

Om dig
Du er vant til at arbejde med Open Source Software og Linux og forstår vigtigheden af at kunne udvælge relevante teknologier, værktøjer og standarder i et tæt samarbejde med dine dygtige teamkolleger. Du er udpræget holdspiller og værdsætter, at arbejdet udføres på en måde, hvor hele teamets kompetencer bringes i spil, og der samarbejdes om de løsninger, som kontoret leverer.  

Konkret forventer vi, at du:

  • Har minimum 2-3 års erfaring med frontend udvikling i praksis
  • Har erfaring med javascript/html/css
  • Er fortrolig med at arbejde på en Linux platform
  • Har arbejdet med vue.js eller lign. javascript framework.
  • Kender til standarder på området  
  • Har gode kundskaber i både dansk og engelsk  

Vi tilbyder
Kontoret er præget af teamånd, videndeling og samarbejde. Der er en uformel omgangstone præget af humor og ”højt til loftet”. Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på en åben dialog, fokus på ejerskab og engagement i forhold til opgaverne samt en god balance mellem arbejde og fritid. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt, både i hverdagen og på kurser.

Løn- og ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelsesdato 1. august 2020. 

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte funktionsleder Jørgen Larsen De Martino på telefon 41318540.

Ansøgning sendes online via linket ”Ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 18. juni 2020. Samtaler forventes afholdt den 23. juni.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder