Jobbet "Frisk ingeniør til Forsvarets nye F-35A kampfly" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) søger en ingeniør til varetagelse af opgaven som teknisk forbindelsesled i USA mellem F-35 producenten, det internationale F-35 programkontor, de operative brugere og FMI i samarbejde med en dansk ingeniør, som er udstationeret i Fort Worth.

Om os
Nyt Kampfly Program er en programorganisation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som gennemfører anskaffelse, indfasning og drift af nye kampfly til Danmark. Det er den hidtil største materielinvestering til Forsvaret og en anskaffelse af stor betydning for Danmark. Heraf følger naturligvis stor bevågenhed. I Nyt Kampfly Program stiller vi derfor meget høje krav til os selv og hinanden.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har i øjeblikket udstationeret repræsentanter i F-35 programkontoret i Washington D.C i USA. F-35 programkontoret er det internationale programkontor, som har til opgave at forestå anskaffelse, drift og videreudvikling af F-35 Joint Strike Fighter kampflyet til USA, internationale partnere og andre F-35 købere. F-35 programkontoret har ca. 2.200 medarbejdere, heraf ca. 160 fra de internationale partnerlande. En del af disse medarbejdere er stationeret andre steder i USA (Eksempelvis Fort Worth (TX) og Dayton (OH)).

Om stillingen
Der er tale om en stilling i F-35 programmets driftsstruktur placeret i Fort Worth, TX, hvor der skal udføres teknisk sagsbehandling og løsning af materieltekniske problemstillinger på et højt fagligt niveau.

Du vil få et ansvarsfuldt job i en travl og varieret hverdag i et internationalt miljø, hvor du skal varetage specifikke opgaver i relation til drift, vedligeholdelse og løsning af specifikke tekniske problemstillinger. Endvidere indgår du i den samlede danske tekniske organisation, som bl.a. varetager det nationale ansvar for den indledende og vedvarende luftdygtighed samt håndterer tekniske problemstillinger, når disse opstår – nogen gange med kort varsel. Den danske F-35 organisation består af medarbejdere i Arizona, Texas, Ohio, Virginia i USA samt i Danmark

Du indgår et internationalt team sammen med den danske ingeniør, som er udstationeret i Fort Worth. Det internationale team inklusiv de to danske medarbejdere varetager teknisk sagsbehandling af flyets systemer og flyets struktur i koordination med den danske F-35 kampflyorganisation. Udstationeringen forventes at begynde 1. juli 2023, og forud for udstationeringen kan der evt. gennemføres et nationalt oplæringsforløb.

Om dig
Du er uddannet ingeniør og har erfaring fra arbejdet med fly. Du bør have stor interesse for kampfly samt et kendskab til internationale standarder for produktion og drift af fly (eks EMAR part 21 og/eller MIL-HDBK-516 samt EMAR part M & 145) og gerne kendskab til F-35 flyets opbygning og undersystemer. Endvidere vil du skulle kunne opnå en formel luftdygtighedsmæssig godkendelse. Du har flair for IT-systemer, herunder MS office.

Det er afgørende, at du arbejder ansvarligt, er initiativrig og har gode analytiske evner samt er god til at skabe relationer på tværs af kulturer og faggrænser. I en travl hverdag kan du bevare overblikket og arbejde struktureret med komplekse problemstillinger, og du er i stand til at formidle disse i den internationale organisation samt til de rette nationale myndigheder og personer.

Du er god til at kommunikere på tværs af organisationer, og evner at formulere dig forståeligt på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk. Du er en proaktiv og positiv engageret holdspiller, som med fleksibilitet og åbenhed løser opgaver selvstændigt såvel i team som med andre.

En forudsætning for udsendelsen er, at du kan sikkerhedsgodkendes til rette niveau, og det er mest praktisk, at du forud for udsendelsen har bopæl i Danmark. Indehaveren kunne manøvrere på forskellige niveauer i et internationalt miljø, så nødvendige netværk kan etableres og udbygges. Det forventes, at ansøgeren kan samarbejde med folk på tværs af forskellige faglige områder, og hurtigt skabe relevante professionelle kontakter.

Vi kan tilbyde dig et spændende, uformelt og fagligt højt arbejdsmiljø og et godt kollegialt samarbejde. Efter endt udstationering bør ansøgeren være forberedt på, at den opnåede F-35 kompetence søges anvendt i den nationale F-35 driftsstruktur efter dialog med ansøgeren.

Ansættelsesvilkår
Som ingeniør ansættes og aflønnes du efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten / Akademikere under IDAs og Ddls forhandlingsområde, basistrin 4 – 8. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer. Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %. Der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for at forhandle tillæg.

Som ansat i Forsvaret, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Du vil blive udstationeret under udetillægsordningen, det vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter. Du modtager desuden et skattefrit udetillæg og hvis du er gift, har din medfølgende ægtefælle mulighed for at få 50.000 kr. årligt i ægtefællepension.

Har du/I børn vil udgifter til skolegang, svarende til det danske skolesystem inkl. ungdomsuddannelser, også blive dækket. Mere om dette kan ses på forsvarets hjemmeside, hvor du kan læse om udetillægsordningen.

Er du ansat i Forsvaret i dag, kan du på Forsvarets HR-portal på FIIN også finde information om forhold under udstationering. Her kan du bl.a. beregne det forventede skattefri udetillæg. Derudover er det muligt at forhandle et funktionstillæg ved ansættelsen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Lars Lind Knudsen på tlf. 2560 0489.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajnløjtnant Ole Johnny Frederiksen på tlf. 3266 5150.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2022.

Ansættelsesdato 1. juli 2023.

Samtaler til stillingen forventes gennemført i uge 44/45.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Ansøg”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.