Jobbet "Fremsynet teamleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Novafos søger fremsynet teamleder til vores område med pumpestationer, styring-/overvågning og afløb

Vi søger en teamleder med teknisk indsigt i afløbssystemer til vores team Afløb Nord. I teamet er der 13 engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger, der arbejder med alle opgaver inden for drift af afløbssystemerne i fire af vores ejerkommuner.
Afløb Nord er et ud af tre teams i vores afløbsafdeling, som har et tæt samarbejde. Samtidigt er det vigtigt for os at have et godt samarbejde med projektlederne i Novafos’ plan- og projektafdeling samt med de andre driftsafdelinger.

Som virksomhed ønsker vi at være på forkant med afløbshåndteringen og lægger vægt på at indtænke miljø og bæredygtig udvikling.

Dine arbejdsopgaver

  • Personaleledelse og ledelsessamarbejde
  • Ansvar for at planlægge opgaver og ressourcer – pumpestationer og afløbssystemer bl.a. ved brug af vores avancerede styrings-, regulerings- og overvågningssystem (SRO)
  • Sparre med fagkoordinatorer og driftsmedarbejderne om opgaveløsning i hverdagen
  • Optimering af anlæg og driftsprocesser i samarbejde med vores dygtige medarbejdere
  • Sikre en fortsat høj faglig viden og kreativitet i teamet og afdelingen 
  • Medvirke til at udarbejde udbud af renoveringsopgaver og nye anlæg
  • Sparre med projektlederne for at sikre effektiv drift
  • Sikre et godt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Sikre et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø

Dine kompetencer

  • Du har ledelseserfaring og er ambitiøs med dit lederskab
  • Du har mindst et par års erfaring med drift af afløbssystemer eller lignende
  • Du har en teknisk/faglig relevant uddannelse og har suppleret med en lederuddannelse på akademiniveau eller er villig til at gennemføre en
  • Du lægger vægt på at sikre brede kompetencer og et højt fagligt niveau
  • Du er god til at skabe relationer og dialog
  • Du kan udarbejde strategier og opstille mål
  • Du kan delegere og allokere ressourcer til opgaver

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job med gode muligheder for faglig udvikling
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet
  • Fleksibel arbejdstid. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads

Dit arbejdssted bliver på vores driftslokation på Ørnegårdsvej 13 i Gentofte. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 4. maj til job@novafos.dk, att. Ulla Boje Jensen. 

Har du spørgsmål?
Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Boje Jensen på telefon 4420 8007 eller på ubj@novafos.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder