Jobbet "Forvaltningschef for Byudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Visionen for Teknik og Miljø er at skabe rammevilkår i verdensklasse og realisere Aarhus' markante vækstpotentiale. Det gør vi gennem kompetente og løsningsorienterede samarbejder med hinanden, virksomheder, videninstitutioner, netværk og enkeltpersoner - "Vi skaber løsninger sammen". 

Byrådet besluttede den 4. april 2018 en ny organisering af Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, hvor Byudvikling etableres som en enhed med omfattende myndighedsområder indenfor planlægning, mobilitet, byggeri og miljø. Der samles fem afdelinger i den nye forvaltning for Byudvikling med en klar ambition om at skabe optimal sammenhængskraft, øget fleksibilitet og bæredygtig volumen samt udvikle servicekulturen.

Den nye organisering i Teknik og Miljø har overfor omgivelserne som det overordnede formål at skabe bedst mulige rammer for byens fortsatte store vækst. Det sker i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med borgere og erhverv samt andre myndigheder, afstemt med de politiske ambitioner.

Rollen som forvaltningschef udfyldes i mange rum og relationer og chefen er en central aktør i forhold til personligt at være med til at sikre, at byrådets ambitioner med den nye organisering af Teknik og Miljø faktisk realiseres. Det gælder ikke mindst:

  • som medlem af chefgruppen i Teknik og Miljø realisere Byrådets ambitioner med den nye organisering både internt i organisationen og eksternt i samspillet med de mange samarbejdspartnere; virksomheder og borgere,
  • som chef for egen forvaltningsenhed samle fem myndighedsområder i én enhed og sikre den høje faglige kvalitet, effektivitet, det brede samarbejde, skabe synergier  mellem fagområder i samspil med
  • som rollemodel og ambassadør for den ledelse og den kultur, der skal sikre en attraktiv arbejdsplads og gode samarbejdsrelationer både internt i Magistratsafdelingen, med de øvrige Magistratsafdelinger i Aarhus Kommune og med de mange vigtige samarbejdspartnere udenfor den kommunale organisation.
  • som medlem af Strategisk Ledelsesforum med stadsdirektøren, alle kommunens direktører og forvaltningschefer, der på tværs af hele kommunen sætter retning for kommunens overordnede strategiske udvikling, og realiserer tværgående initiativer. 

Den nye forvaltningschef skal være en stærk strategisk leder med et godt organisatorisk og fagligt blik for at lede og udvikle de meget stærke fagligheder og mange ”muskler”, som den nye enhed består af, og samtidig være garant for kvalitet og træfsikkerhed i de omfattende driftsopgaver. Chefen skal kunne håndtere og skabe mange balancer og agere i mange krydspres, ikke mindst mellem politiske, økonomiske og faglige perspektiver og interesser. Det kræver, at chefen har et konstant blik på løbende at afstemme forventninger og roller i de interne og eksterne samarbejdsrelationer. 

Vi søger en person, der er open-minded og inspirerende, tør lade sig udfordre, selv søger og giver sparring og som med stor personlig integritet hviler i sit eget stærke værdisæt. Samarbejds- og formidlingskompetencerne skal være markant stærke, og driftsgenet skal være udviklet. Kort sagt en kompetent person og leder.

Læs mere om Teknik og Miljø og Aarhus Kommune på www.aarhus.dk. Du kan læse mere om stillingen og ansættelsesproceduren i den udarbejdede job- og kravprofil her:

Du er velkommen til at kontakte Jan Kjeldsmark fra Mercuri Urval på telefon 4073 4950 for en uforpligtende og fortrolig dialog om vilkår og muligheder i stillingen.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via "Ansøg" linket her på siden. Referencenummer: DK-04865. Ansøgningsfristen udløber den 1. juni 2018, kl. 07.00. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder