Gå til hovedindhold

Undersøgelse og optimering af havne, bølgebrydere og offshore konstruktioner
DHI søger en entusiastisk og højt motiveret tekniker til gennemførelse af spændende og teknisk udfordrende skalaforsøg i vores forsøgsbassiner i Hørsholm. Der findes kun få job med lignende aktiviteter, så DHIs erfarne teknikere og ingeniører står klar til at give dig den ekstra oplæring, der måtte kræves.
Vi anvender bl.a. skalamodelforsøg til undersøgelse og optimering bl.a. af havneanlæg, kystanlæg, bølgebrydere, vind- og bølgeenergianlæg og offshore konstruktioner og fartøjer.

Jobbet

  • Du vil indgå i vores team af forsøgsteknikere, ingeniører og håndværkere
  • Du vil deltage i design og opbygning af modeller (i beton, træ, metal og plast)
  • Du forestår og gennemfører arbejdsopgaver omkring opsætning og kalibrering af måleudstyr og instrumenter, forsøgsafvikling, dataopsamling, analyse og dokumentation
  • Du bidrager med nytænkning og videreudvikling af teknikker og hardware, herunder bølgemaskiner, som DHI selv udvikler, anvender og sælger verden over

Kvalifikationer
Vi søger en person med et godt og hurtigt hoved og med hænder, der er skruet rigtig på. Fra din uddannelse og dine hidtidige job har du betydelig erfaring med elektronik, mekanik og brug af PC. Du er udadvendt, nysgerrig, analytisk, struktureret og en holdspiller. Erfaring med maskinkonstruktion er ønskeligt. Desuden taler og læser du engelsk.

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at udnytte og udvide dine tekniske færdigheder gennem udfordrende projekter for kunder over hele verden
  • Deltagelse i marine/hydrodynamiske rådgivnings- og forskningsprojekter ved hjælp af state-of-the-art teknologier og metoder
  • Et fleksibelt job i et uformelt og internationalt arbejdsmiljø
  • En attraktiv lønpakke der matcher dine kompetencer og ansvar
  • En god kantineordning

Arbejdssted
Hørsholm

Startdato
Hurtigst muligt

Er det noget for dig?
Du opfordres til at ansøge så hurtigt som muligt, da vi afholder interviews løbende og ansætter når vi har fundet den rette.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV dog senest 19. Februar 2017. Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Thor Ugelvig Petersen (tup@dhigroup.com, dir. telefon 4516 9216) eller projektchef Jesper Fuchs (juf@dhigroup.com, dir. telefon 4516 9424). Du kan også få et indtryk af arbejdsopgaverne ved at klikke på følgende film eller film2. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Hørsholm
keyboard_arrow_up
Startdato
05. januar 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
19. februar 2018
phone
Kontakt
Thor Ugelvig Petersen
Tlf.: 4516 9216
work
Type
Fastansættelse