Jobbet "Forsker søges til forskning- og udvikling inden for klimatilpasning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Forskningsgruppen for Energi & Miljø på VIA University College, Horsens, har stor succes med søgning af nye projekter og søger derfor en forsker til at have ansvaret for at udvikle forsknings- og udviklingsmiljøet inden for klimatilpasning.

Forskningsgruppen for Energi & Miljø på VIA University College, Horsens, har fokus på fagområder inden for energi (jordvarme, energilagring og køling), forsyning (drikkevand, spildevand, biogas og fjernvarme), jord og grundvandsressourcer (grundvandsforurening og kvalitet) og klimatilpasning. Desuden deltager forskningsgruppen i undervisnings- og vejledningsaktiviteter for vores ingeniørstuderende samt efter- og videreuddannelses-aktiviteter for branchen. Ansøgeren skal arbejde med både forskning og undervisning.

Forskningsgruppen har gennem tæt samarbejde med erhvervslivet og industrien stor succes med både forsknings- og udviklingsprojekter – og derfor har vi brug for en ny kollega, der kan bidrage med specialkompetencer på området klima og forsyningsresiliens. Det er i høj grad medarbejderne, der er med til at forme projekterne. 

Du skal derfor kunne styrke forskningsgruppens faglige kompetencer indenfor ét eller flere af følgende arbejdsområder:

  • Klimatilpasning i byer og byplanlægning til fremtidens klima
  • Økonomi og politik i forbindelse med klimatilpasning
  • Borgerinddragelse i forbindelse med klimaprojekter
  • Udførelse af klimarelaterede forskningsprojekter indenfor forsyningsresiliens 
  • Opstilling af ledningsnetsmodeller i f.eks. Mike Urban eller lignende
  • Udførelse af klimarelaterede forskningsprojekter inden for LAR-løsninger

Følgende arbejdsområder kunne blive en del af din hverdag

  • Udvikle og styrke forskningsmiljøet inden for klimatilpasning
  • Udførsel af forskning og udviklingsaktiviteter inden for forskergruppens fokusområder
  • Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere
  • Deltagelse i udformning af ansøgninger om ekstern funding i samarbejde med eksterne partnere
  • Profilering og deltagelse i netværk og konferencer indenfor fagområdet
  • Formidling og publicering af projektresultater herunder artikler i videnskabelige tidsskrifter med peer review
  • Udvikling af nye kurser/efteruddannelseskurser
  • Undervisning på relevante ingeniøruddannelser indenfor dit fagområde
  • Projektvejledning for danske og internationale studerende i relevante projekter ofte i samarbejde med erhvervslivet

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på ph.d.-niveau el. tilsvarende forskningserfaring. Du skal have en ingeniørbaggrund el. lign. inden for vand og miljøområdet. Du skal have stor faglighed, stort engagement og være initiativrig, således at du er i stand til selvstændigt at igangsætte og gennemføre forskningsprojekter samt bidrage til eksisterende forsknings- og udviklingsprojekter. Det vil være en fordel at have erfaring med undervisning og vejledning af studerende. Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner og forstår at indgå i tværfaglige samarbejder både internt og eksternt. 

Vi tilbyder
Et alsidigt og personligt udviklende job i et attraktivt forskningsmiljø med muligheder for at skabe din egen jobprofil og udvikle din forskningskarriere.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomster, inkl. pensionsbidrag.

Ansættelsen sker som adjunkt/lektor i henhold til cirkulære om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen

Ansættelsesstedet vil være VIA University College, Campus Horsens, men der kan også forekomme opgaver på VIAs andre lokaliteter i Region Midtjylland, og du skal derfor have egen bil til rådighed.

Er du interesseret? 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forskningschef for Energi og Miljø Lotte Thøgersen på e-mail lot@via.dk

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

Vi skal have din ansøgning senest 15. januar 2018. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Stillingen ønskes besat pr 1. marts 2018 eller snarest muligt. 

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Læs mere om VIA University College på www.via.dk 

Læs mere information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder