Regeringen har i samarbejde med Folketinget iværksat en eksportpakke med henblik på at genetablere dansk eksport i lyset af COVID-19 og den forventede lavere internationale efterspørgsel. The Trade Council vil derfor rekruttere et antal medarbejdere for en 3-årig periode, der skal bidrage til løsningen af denne opgave, heriblandt en specialist på energiområdet med erfaring fra international forretningsudvikling. 

Opgaver og ansvar
Trade Council under Udenrigsministeriet arbejder i tæt samarbejde med erhvervsliv og brancheorganisationer målrettet på at sætte skub i virksomhedernes grønne eksport til gavn for klima, ar-bejdspladser og vækst. 

Du vil indgå i et team af sektoransvarlige rådgivere (SAT), der koordinerer Trade Council’s aktiviteter på energiområdet og samtidig understøtter eksportrådgivere på ambassaderne gennem forret-ningsudvikling, sparring og kompetenceudvikling. Organisatorisk indgår du i kontoret for grønt diplomati og klima (GDK), som har ansvaret for Udenrigsministeriets grønne indsatser. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i øvrige Trade Council enheder.  

Blandt de vigtigste arbejdsopgaver er: 

  • Forretningsudvikling af Trade Council’s indsats for at øge dansk eksport af energiteknologi, primært inden for energieffektivitet, fjernvarme samt i mindre grad vind. 
  • Koordinere og fokusere ambassadernes dialog med de danske energivirksomheder. 
  • Understøtte indsatsen for øget SMV eksport gennem koordination af indsatsen for etablering af strategiske salgsalliancer med deltagelse af store og små virksomheder målrettet specifikke markedsmuligheder, f.eks. energieffektivitet i industrien. 
  • Indsatsen for at understøtte de danske energivirksomheders muligheder for at få del i midlerne fra EU's genopretningsfond forventes at blive en vigtig arbejdsopgave. 

Hvem er du?
Den ideelle kandidat har:

  • En relevant uddannelse, f.eks. cand.merc. eller ingeniør 
  • Minimum 5 års erfaring fra en virksomhed i energisektoren, gerne inden for energieffektivitet eller fjernvarme
  • Erfaring med eksport og international afsætning
  • Omfattende netværk i energisektoren
  • Erfaring med international forretningsudvikling
  • Nødvendige sproglige kompetencer på engelsk

Som person er du endvidere:

  • Engageret med gennemslagskraft og situationsfornemmelse.
  • En klar teamspiller med fokus på at skabe fælles resultater.
  • Resultatorienteret med øje for, hvordan nye muligheder kan omsættes til konkrete initiativer.
  • Omstillingsparat og fleksibel med kulturel forståelse, og du trives i en politisk organisation.
  • Indstillet på rejseaktivitet 

Organisatorisk placering
Stillingen er placeret i Udenrigsministeriets kontor for Grønt Diplomati og Klima (GDK), som har ansvaret for Udenrigsministeriets grønne indsatser. Arbejdspladsen er således Asiatisk Plads i København, men med mulighed for delvis placering i Jylland.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. 

Ansættelsesperioden vil være frem til 31. december 2023. 

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Ansøgningsfrist og kontakt:
Ansøgningsfristen er mandag den 25. januar 2021. Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 5-7. Du søger ved at trykke Ansøg. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning. 

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Rasmus Grand Bjørnø på tlf. 21447917, e-mail rasbjo@um.dk, og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår, kan du kontakte konsulent Marianne Winther på tlf. 33920211, e-mail mawint@um.dk. Du kan også læse mere om The Trade Council på www.thetradecouncil.dk.    

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Udenrigsministeriet - The Trade Council åbner dørene for dansk erhvervsliv til markeder verden over og for udenlandske virksomheder, der overvejer at etablere sig i Danmark. Som medarbejder i The Trade Council har du en international hverdag i krydsfeltet mellem erhvervsliv og diplomati. Derved skaber du merværdi for Danmark og baner vejen for international vækst i dansk erhvervsliv. The Trade Council har bl.a. over 250 handelskyndige specialister, der arbejder på Danmarks ambassader, generalkonsulater og handelskontorer i over 60 lande, hertil desuden 8 innovationscentre.