Jobbet "Forretningsudvikler med god teknologiforståelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du være brobygger mellem forskere og eksterne partnere med fokus på IPR?

Ligger din viden og erfaring i spændet mellem teknologi og det kommercielle? Leder du derudover efter et ikke-gennemsnitligt job, hvor din personlige indsats har en noget større samfundsmæssig betydning end i de fleste job? Hvis du også bliver motiveret af at være omgivet af og samarbejde med verdensklasseforskere i et ekstraordinært spændende og meget internationalt miljø, og det i øvrigt ikke gør noget, at du har en god og sund work-life balance med stor fleksibilitet – ja, så kan du får det hele og mere til i denne stilling.

Drivkraften der forvandler gode ideer til partnerskaber og fair kontrakter
Du kommer til at udfolde dine evner lige i hjertet af DTU’s mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Du skal således være brobyggeren mellem vores forskningsmiljøer på institutterne og eksterne partnere – typisk virksomheder, der kan hjælpe med at forvandle gode ideer til konkrete produkter, som kan gøre en reel og positiv forskel for mange mennesker. Herunder skal du særligt fokusere på IPR og sikre, at DTU og de enkelte forskere får fair aftaler med den rigtige værdiansættelse.

Da der som sagt ikke er tale om et standardjob, er vi åbne for at forme rollen ud fra din baggrund og erfaringer, så længe det sker inden for rammerne af nedenstående opgaver:

  • Identifikation og kommerciel modning af højteknologiske innovationsprojekter, som udspringer af DTU’s forskningsområder
  • Drive kommercialiseringsprocessen fra vurdering af opfindelse til kommercialisering i form af etablering af en spin-out eller aftale med en etableret virksomhed
  • Udarbejdelse af og opfølgning på kommercielle handlingsplaner for projekterne
  • Identificere og opsøge potentielle kommercialiseringspartnere blandt etablerede virksomheder
  • Forberedelse af grundlag for kommercielle aftaler samt forhandling af selve aftalen
  • Patenthåndtering, herunder evaluering af nye opfindelser i dialog med forskere, interne patentrådgivere og eksterne patentagenter

Du kommer selvfølgelig til at få et tæt samarbejde med dine kunder på de forskellige institutter. Derudover bliver dine nærmeste samarbejdspartnere vores juridiske kolleger samt vores kolleger med speciale i patenter og IP.

Naturvidenskabelig uddannelse og min. 5 års industrierfaring i en kommerciel rolle
Vi leder efter en profil, der har den nødvendige tekniske forståelse til at kunne skabe en god dialog med de forskellige institutter og forskere. Samtidig skal du have den kommercielle forståelse og erfaring, det kræver at være rådgiver og forhandler, og du skal herunder kunne skifte ubesværet mellem dansk og engelsk på højt niveau. Som person skal du trives i en rolle, hvor du har rigtig mange kontakter, og hvor du også selv skal være den opsøgende og proaktive kraft, der får sat (kommerciel) handling bag ord. Den del kræver selvfølgelig også, at du kan lægge planer og følge dem, så du når i mål og leverer som aftalt.

Derudover rummer dit CV:

  • En naturvidenskabelig universitetsgrad
  • Minimum 5 års industrierfaring fra en (høj)teknologisk virksomhed, fx i product management, marketing eller salg
  • Gerne erfaring med kommercialisering af early stage teknologi og/eller start ups, patenter og produktudvikling
  • Erfaring fra forhandlingssituationer med veludviklet evne for at lytte og spørge

Dit nye team
Arbejdet med kommerciel udnyttelse af opfindelser på DTU løftes i samarbejde mellem tre teams der fokuseret arbejder med henholdsvis håndtering af patenter, modning af opstartsvirksomheder og så dit nye team, der er ansvarlig for forhandling af alle kommercielle kontrakter vedrørende IPR. Opgaverne løses i tæt samarbejde med et hold af jurister specialiseret i udarbejdelse af kommercielle kontrakter. Kommercialiseringsteamet består af 5 meget erfarne kolleger, der nyder godt af det gode samarbejde i et miljø kendetegnet ved respekt, videndeling og stor fleksibilitet i relation til muligheden for at påvirke egne opgaver og roller.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder, Claus Jørgen Nielsen på cljn@dtu.dk. Giver det mening, sætter vi efterfølgende et kald op, så vi er sikre på, at du har den helt rigtige forståelse af jobbet og dine mange muligheder.

Vi skal modtage din online ansøgning senest søndag den 5. juni 2022. Åbn linket ”Ansøg”, udfyld ansøgningsformular samt vedhæft ansøgning, CV og eksamenspapirer.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Om DTU
DTU har et strategisk mål om at være blandt verdens førende universiteter inden for 3-5 veldefinerede områder baseret på god forskningshøjde og bl.a. herigennem etablere et grundlag for værdiskabelse og velfærd i samfundet. DTU vil skabe et sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt egentlige forskerparkaktiviteter. Udadrettet er dette bl.a. støttet gennem oprettelsen af forskerparken DTU Science Park og innovationsmiljøet DTU PreSeed Ventures A/S. Internt understøttes målet via Afdeling for Forskning, Innovation og Rådgivning samt DTU Skylab.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.