Jobbet "Forretningsudvikler med fokus på aftaler – Grøn omstilling af gassystemet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Store forandringer præger gasmarkedet og gassektoren. Som del af Danmarks kritiske infrastruktur står Evida midt i forandringerne, og vi har brug for dig til at tage del i udviklingen af vores forretning.
Evida tegner, bygger og vedligeholder de mere end 18.000 kilometer rør, der fordeler gas rundt i hele landet til 400.000 gasforbrugere. Vi er samtidig ansvarlige for at koble biogasanlæg og nye forbrugere på gasnettet.
Hos os kan du i fællesskab med mere end 400 dygtige kollegaer blive en vigtig brik i Danmarks energiforsyning og dermed også i den grønne omstilling.

Dine arbejdsopgaver
I store træk bliver din opgave at forberede og indgå aftaler med primært biogasanlægsejere og store industrikunder, der ønsker at blive tilsluttet gasnettet. Det arbejde sker i tæt samarbejde med vores afdeling for teknik og anlæg, som leverer meget af det materiale og beregninger, som aftalerne bygger på. Men det er dig, der får aftalerne i hus, og som er bindeleddet og har kontakten med de nye kunder, indtil aftalerne er lavet og anlægget/installationen er etableret.
Herudover indgår du i den daglige drift i funktionen Energiplaner sammen med dine dygtige kolleger, som tæller både energiplanlæggere, analytikere, forretningsudviklere og sagsbehandlere.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som ingeniør, cand.merc. eller tilsvarende længerevarende uddannelse.
Du har nogle års erfaring med aftaleindgåelse/kontraktforhold herunder de juridiske elementer i aftaler/kontrakter.  Du har samtidig en teknisk indsigt, som du kan spille ind med i hele processen omkring nye aftaler.
Du får en bred kontaktflade og skal derfor trives med at være opsøgende og god til at samarbejde med forskellige fagligheder både internt og eksternt. Du er stærk på kundekontakt og en dygtig kommunikator.

Vi tilbyder
Du kommer til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor alle er med til at løfte opgaverne og trække i samme retning som dig. Evida er stadig en ung virksomhed, så du får samtidig alletiders mulighed for at være med til at bygge op og sætte dit præg på virksomheden.
Du får arbejdsplads på vores hovedkontor i Viborg. 

Vi afholder de første samtaler d. 10. november 2021.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Energiplaner Tina Schou på telefon 4070 5870. Læs mere om os på evida.dk, og send os din ansøgning - vi afholder samtaler løbende.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.