Jobbet "Forretningsudvikler med flair for økonomi og teknologi til energihandel" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Energihandel, som er en del af afdelingen Vind & Energihandel, har vi den vigtige rolle, at være bindeled mellem vores el- og varmeproduktion og energimarkedet. Markedet ændrer sig i takt med den grønne omstilling, og det betyder, at vi skal tilpasse os og selv gribe mulighederne i udviklingen. 

Som forretningsudvikler bliver du vores rådgiver i teamet, der beskæftiger sig med energimarkedet, hvor du vil håndtere analyse og samarbejde med energimarkedet i Danmark. Du deltager aktivt i vores samarbejde med Energinet og Dansk Energi med påvirkning af rammebetingelser og skaber markedsmuligheder for Energihandel. Du er ligeledes med til at udvikle energihandelssektionen kommercielt, og er samtidigt helt tæt på den operationelle drift. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at: 

  • Følge energimarkedet, dets rammebetingelser og markedsmuligheder.
  • Deltage og påvirke energimarkedet i udvalgte forum.
  • Drive udviklingsstrategien i Energihandel baseret på analyser af energimarkedet.
  • Forberede og præsentere markedsmuligheder der er klar til udvikling.
  • Indgå i projektopgaver sammen med den øvrige organisation.

Dit primære fokus vil være udvikling og at se strategisk fremad, men du vil også deltage i afdelingens operationelle Short Term Trading, for at kunne følge markedet, kende arbejdsgangene og værktøjer samt at kunne integrere ændringer og muligheder der opstår. Du bliver derfor ikke del af vagtordningen, men du må forvente 2-4 dagsvagter om måneden.

Du bliver en del af teamet Support & Analyse i Vind & Energihandel, hvor du får 11 dedikerede kolleger. Sektionen er ansvarlig for energisalg fra HOFORs el- og varmeproduktion, som i dag består af et kraftvarmeværk, samt vindmøller og solceller i Danmark. Support & Analyses opgave er, at håndtere data og systemer i Energihandel, optimere og analysere energiproduktionen, følge energimarkedet og støtte med kommerciel udvikling. Vi har både et operationelt og strategisk fokus, og arbejder med hele værdikæden i et tæt samarbejde med interessenter på tværs af organisationen. 

Du kan se frem til et job med mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger på en arbejdsplads, hvor du kan præge dine opgaver, og hvor der er rum for læring.

Du er en grøn ildsjæl med flair for teknologi og økonomi

Vi forestiller os, at du har en teknisk, akademisk eller økonomisk baggrund som maskinmester, ingeniør eller økonom, men dette er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har flair for både teknologi og økonomi. Du har gerne 2-3 års erfaring med at handle med energirelaterede produkter.   

Din analytiske sans er god, og du arbejder struktureret og proaktivt med dine arbejdsopgaver. Du er målrettet og i stand til at opnå resultater gennem en vedholdende indsats. Du bidrager til et konstruktivt samarbejde i en stor organisation, og du mestrer at kommunikere klart med mange forskellige målgrupper.  

Du trives i et job med en bred kontaktflade og kan skabe tillidsfulde relationer både internt og eksternt.

Du arbejder struktureret med eksekvering af langsigtede resultater og har et strategisk øje på opgaverne, sammen med en god portion forretningsforståelse. Du kan lide at skabe resultater, men ikke kun dine egne – du arbejder for teamets fælles succeser.

Bliv en del af en større udvikling 

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: Rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas. Derudover rejser vi vindmøller og solceller. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i København og omegnskommunerne. 

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtigebyer

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Support & Analyse, Lars Kerstens på telefon 2795 4425.

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2020.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Forventet ansættelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”søg stillingen”.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.