Kan du analysere og definere forretningens krav til IT?
I Data Governance sætter vi dagsordenen for arbejdet med data og kvalitet i ATP. Vi omsætter tværgående forretningsviden til ensartede, nøjagtige og sammenhængende data, der sikrer korrekte udbetalinger til tiden.

Lige nu er vi på udkig efter en forretningsspecialist, der vil varetage rollen som domæneansvarlig. Dig, der kan analysere forretningens behov, kravspecificere IT-løsninger og kommunikere forretningens krav på en let forståelig måde. Og dig, der kan være bindeleddet mellem forretningen, interne forretningsudviklere og eksterne leverandører, og samtidig være en sparringspartner, når der skal bygges nye ordninger eller systemer op fra bunden.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af at:

  • modellere beregnings- og forretningsregler, hvor du specificerer krav til nye IT-systemer
  • optimere udnyttelse af den forretningsmæssige brug af data på tværs af fagsystemerne
  • udarbejde konsekvensanalyser og kommunikere ændringer og driftsfejl
  • supportere ad hoc forespørgsler i forhold til analyse og dataudtræk.

Har du forretningsforståelse?
Du har en relevant akademisk uddannelse, som du har suppleret med erfaring i at anvende komplekse datamodeller og regelmodellering eller kravspecifikation. Og så er du vant til at håndtere og analysere store datasæt og har flair for tekniske komplicerede løsninger. Det er et plus, hvis du har erfaring med at programmere, fx i SQL, R, eller Python.  

Som person trives du fint med kombinationen af selvstændige opgaver og samarbejdet med kolleger. Du har et godt overblik og er nysgerrig på de detaljer, der skaber kvalitet i din opgaveløsning.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?

Du får din arbejdsdag i et team med mange fagligheder og højt humør. Vi er en del af en afdeling på 40 dygtige medarbejdere, der bevæger os i krydsfeltet mellem IT og forretningen og har det forretningsmæssige ansvar for de databærende systemer – både når det gælder løbende drift og ved udvikling af nye løsninger.

Data Governance er en del af Data & Analytics i ATP’s Administrationsforretning, der administrerer to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark.

I ATP har vi høje forventninger til hinanden, og vi er drevet af at gøre tingene bedre til gavn for vores kolleger og for danskerne. Det betyder, at du får mulighed for hele tiden at udvikle din faglighed og udvide dine ansvarsområder.

=dig? Så send en ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig senest søndag d. 17. januar. Vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til sektionschef i Data Governance Amy Jin Hao Huang på tlf. 5150 1189.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.