Jobbet "Forretningsorienteret QHSE-Chef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en QHSE-chef med et stærkt forretningsorienteret fokus og solid erfaring til vores hovedkontor i Høje-Taastrup.
 
Orbicon er midt i en spændende udvikling, hvor QHSE indgår som en vigtig del af vores forretning. Vi arbejder til lands og til vands, i indland og i udland, og vi har et stigende antal projekter, der kræver et særligt QHSE-fokus. Det er vigtigt for os at opfylde vores kunders behov, levere kvalitet i vores ydelser og have et sikkert arbejdsmiljø, og QHSE indgår derfor i alle vores aktiviteter og arbejdssteder.

Som QHSE-chef bliver du en central spiller i Orbicon gennem vores kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøsystem. Du kommer til at samarbejde med hele organisationen og bliver en del af den løbende forretning. Du vil være en naturlig sparringspartner for projektledere og afdelingschefer, ligesom du vil deltage i projekter der kræver særligt QHSE fokus. Ud over de ”almindelige” QHSE-emner vil du også blive inddraget i vores tilbudsarbejde og være med til at sikre, at vi vinder.

I stillingen har du stor indflydelse på at definere dit eget arbejdsområde og virksomhedens fremtidige QHSE-arbejde. Du vil få reference til Orbicons tekniske direktør.
 
Dine primære ansvarsområder: 

  • Udvikle og implementere Orbicons integrerede kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse i henhold til principperne i ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001
  • Fastsætte Orbicons QHSE-mål i samarbejde med topledelsen, samt sikre løbende opfølgning og evaluering
  • Være tovholder på digitalisering af Orbicons QHSE-system og følge op på systemets effektivitet
  • Yde support og hjælp til divisioner og afdelinger med at opfylde kundernes og Orbicons QHSE-mål, systemkrav og lovgivningen inden for området
  • Rådgive divisioner og afdelinger vedr. QHSE-forhold ved tilbudsgivning og eksekvering af konkrete projekter og deltage i projekter der kræver særligt QHSE fokus.
  • Gennemføre og rapportere projekt-, proces-, forretnings-, og feltaudits samt sikre opfølgning på handleplaner, bl.a. på marine og offshore projekter
  • Bidrage til kompetenceudvikling hos medarbejderne bl.a. gennem undervisning og roadshows. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring fra en lignende rolle  
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau
  • Har erfaring med projektledelse og forståelse for store og komplekse projekter
  • Har kendskab til relevant lovgivning, myndighedskrav og normer
  • Er dygtig til relationsopbygning og i stand til at skabe følgeskab og engagement, også når der er udfordringer
  • Gerne har undervisningserfaring.

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk direktør John Flemming Jensen på telefon +45 6112 7242 eller chef for Natur & Miljø Øst, Lea Bjerre Schmidt på telefon +45 2365 2620.

Hvis du synes, at stillingen lige passer til dig, så send din ansøgning og cv til os senest den 1. oktober 2018. Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder