Jobbet "Forretningsorienteret it-chef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

- med handlekraft, kundeflair og anerkendende lederstil

Har du lyst til at være med til at skabe innovative og digitale it-løsninger i en traditionel servicebranche? Kan du være kreativ i en forretningsmæssig sammenhæng? Er du ambitiøs, motiverende og kan du eksekvere og skabe resultater? Og kan du som leder gøre dygtige medarbejdere endnu bedre? Hvis du kan svare ja til dette, så læs videre her…

Domea.dks It-afdeling
Domea.dk har fokus på at skabe ambitiøse, fremtidssikre og gennemtestede it-løsninger, der tager udgangspunkt i vores kunders og forretningens behov. Afdelingen beskæftiger sig både med drift, support og udvikling og betjener både interne og eksterne kunder.

Vores it-løsninger består af et omfattende ERP-system, en portal til boligsøgende, et intranet til ca. 1.100 medarbejdere, et extranet med ca. 800 lokale sites, der servicerer 50.000 brugere og 1.900 bestyrelsesmedlemmer med digital selvbetjening integreret med ERP-backend. Flere af vores løsninger er orienteret mod mobile enheder og en bred browser-understøttelse.

Som led i vores strategiplan ønsker vi at skabe yderligere digitaliseringer af vores mange interne og eksterne processer, hvilket It-afdelingen skal understøtte i tæt samarbejde med forretningen. Afdelingen består af 13 medarbejdere med både it- og forretningsmæssige kompetencer.

Vi tilbyder et job med et stort selvstændigt ansvar, gode udviklingsmuligheder, stor afveksling samt en bred kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Du får direkte reference til direktionen og kommer til at indgå i chefteamet.

Dit overordnede ansvar vil være at:

  • Understøtte Domea.dks strategi med forretningsdrevne it-løsninger
  • Sikre professionel it-drift, -support og -udvikling samt kvalitetssikring
  • Understøtte nye digitale forretningsmæssige muligheder
  • Skabe en fremtidssikret hybridarkitektur og datastrategi
  • Varetage den daglige personaleledelse samt faglig sparring og coaching
  • Have løbende overblik over relevant ledelsesinformation samt it-sikkerhed. 

Din profil
Vi søger en it-chef med et godt karrieremæssigt potentiale, der kan se sig selv i jobbet mange år frem. Du er på forkant med udviklingen samt tendenser og nye løsninger i markedet. Konkret leder vi efter følgende profil:

  • Akademisk baggrund med fokus på forretningsmæssig brug af it
  • Erfaring med hybridarkitektur, komplekse ERP-løsninger og udvikling af datastrategi
  • Indsigt i digitalisering af processer og arbejdsgange
  • Omfattende erfaring med Microsofts systemer - både fra et drifts- og et udviklingsperspektiv
  • Solid erfaring med it-sikkerhed
  • En succesfuld leder med evnen, viljen og lysten til at ”spille andre gode” og skabe resultater
  • Dygtig kommunikator med god kunde- og forretningsforståelse.

Domea.dk tilbyder

På landsplan er vi 700 medarbejdere, der har glæde af en uhøjtidelig omgangsform og gode arbejdsforhold. Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle lederes og medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet skaber trivsel og gode resultater.

Der tilknyttes selvfølgelig en god pensionsordning samt en sundheds- og behandlingsforsikring til jobbet.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Betina Stage på tlf. 4041 6029 eller administrerende direktør Thomas Holluf Nielsen på tlf. 4014 7697. Begge kan træffes fra den 30. juli.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og dit eksamensbevis, som du sender via linket nederst på siden.

Ansøgningsfristen er den 8. august 2018. Første samtale forventes afholdt den 17. august og anden samtale forventes afholdt den 24. august.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder