Gå til hovedindhold
Jobbet "Forretningsorienterede Business Analysts til udvikling og implementering af fremtidens toldvæsen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at arbejde i projekter, der gør en samfundsmæssig forskel? Er du optaget af at designe og implementere it-løsninger, der styrker forretningen? Og har du lyst til at være en del af et attraktivt arbejdsmiljø, så skal du være med til at designe og implementere fremtidens digitale toldvæsen. Vi er et program med høj faglighed og hvor der er rig mulighed for at blive udfordret, så du samtidig kan udvikle dine kompetencer.

Den nye EU-toldlovgivning medfører væsentlige ændringer både for erhvervslivet og i Toldstyrelsen i Danmark, herunder udskiftning af hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet. Det vil have meget stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med. Du bliver tilknyttet toldprogrammet (EUTK) i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er et af de største it-transformationsprogrammer i Danmark.

Bliv en del af Kontoret for Procesudvikling & Product Management EUTK
Du skal have mod på at være med i et af Danmarks største it-udviklingsprogrammer, hvor vi i teams arbejder efter agile metoder og benytter SAFe rammeværket. Du bliver en del af et team, som til daglig arbejder i sprints og udfører det, der blev planlagt på seneste PI planning. 

Dine opgaver og arbejdsområder vil handle om, at:

  • Repræsentere forretningens interesser i udviklingen af den kommende it-løsning
  • Skabe forretningsmæssige løsninger, der understøtter projektets strategiske og operationelle mål
  • Arbejde med procesmodellering og -analyse, der understøtter de forretningsmæssige workflows effektivt og i samspil med programmets øvrige projekter
  • Afholde eller deltage i workshops, med henblik på at definere, dokumentere og prioritere udviklingsområder i de forretningsmæssige workflows
  • Kontinuerligt identificere og specificere, hvor der skabes størst forretningsmæssig værdi og udvikling i processer og workflows til gavn for både organisation og brugere
  • Designe nye og effektive forretningsprocesser, der sikrer compliance med gældende lovgivning
  • Skabe relationer og samarbejde med interessenter i Toldstyrelsen samt eksterne interessenter

 

I takt med projektets udvikling vil dine opgaver ændre karakter, men dit fokus vil uanset opgavens karakter være at have forretningens interesser for øje. I sidste ende skal vi sikre en optimal løsning for Toldstyrelsen og sikre sammenhæng mellem de systemer, som bliver udviklet og indkøbt. Derfor er forretningsmæssig indsigt og forståelse en nødvendighed. Vi sikrer en grundig introduktion til toldområdet.

Dine opgaver er præget af et tæt samarbejde med kolleger fra det øvrige toldprogram, Toldstyrelsen og en kommende systemleverandør. Dit arbejde består af opgaver, der på lang sigt skal sikre forretningsmæssig udvikling og implementering af værdiskabende funktionelle løsninger til Toldstyrelsen. På kort sigt vil du indgå i opgaver, der strækker sig fra udvælgelse af teknisk leverandør over tværgående tilrettelæggelse af Epics og Features til udvikling af funktionelle design af den endelig løsning.

Om dig 
Du har en relevant uddannelse fra universitet eller business school, og du er god til at formulere dig skriftligt og mundtlig på både dansk og engelsk. Det er vigtigt, at du har interesse for at arbejde i et tværfagligt og -organisatorisk miljø, hvor du har fokus på at omsætte opgaver til konkrete leverancer. Du trives med at gøre det komplekse enkelt og forståeligt.

Din erfaring kommer fra opgaver, der har involveret analyse, forståelse og udvikling af forretningsmæssige forhold, der skal understøttes af it-systemer. Du har derfor erfaring med bl.a. afholdelse af workshops, dokumentation af forretningsprocesser eller dataflows eller kravspecifikation af forretningsmæssige behov mv. Kendskab til agile udviklingsmetoder og roller vil være en fordel.

Som person er du udviklingsorienteret, har et stort drive og finder det naturligt at arbejde i en omskiftelig hverdag, hvor du skal agere i krydsfeltet mellem it og forretning. Du er struktureret og selvstændig, og du tager ansvar for leverancen af opgaverne. Dine handlinger viser, at du er en holdspiller og du deler gerne din viden, dine meninger og dine erfaringer med andre.

Toldprogrammet
I Toldprogrammet er vi ca. 100 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god mellem os, omgangstonen uformel og selvom vi har travlt, spiller vi hinanden gode. Som medarbejder i Toldprogrammet kan du bl.a. glæde dig til vores ”Social Crew”, der arrangerer løbeklub, torsdagstons og fredagsbar m.m. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har gratis parkering i kælderen.

Ansøgning og kontakt  
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 13. april 2020. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jonas Ryssel Skovfoged på tlf. 72 37 62 60 eller Mårten Ehlert Florentz på tlf. 72 38 95 66. Kontorchefen for Procesudvikling og Product Management EUTK er Jonas Christensen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.  

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’ 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.  

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.