Jobbet "Forretningskonsulent, der skaber bånd mellem it og hospitaler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at hjælpe hospitalerne i Region Hovedstaden med at udnytte potentialet i ny sundhedsteknologi? Center for It og Medicoteknologi (CIMT) søger en forretningskonsulent til analyseopgaver og udvikling af it-systemer inden for det diagnostiske- og kliniske område.

Dine arbejdsopgaver
Som forretningskonsulent er du med til at løse opgaver i krydsfeltet mellem hospitalernes behov og ønsker, regionale interesser og krav samt CIMT’s rammer og services. Dine opgaver vil blandt andet bestå af følgende:

  • Gennemførelse af forretningsrelaterede analyser
  • Deltagelse i projekter med analyse-delleverancer
  • Udarbejdelse af projektgrundlag og planer på it-området
  • Gennemførelse af udviklingsopgaver sammen med andre faggrupper

Alt afhængig af din erfaring og profil vil du desuden kunne få ansvaret for koordinerende opgaver i teamet.

Vores opgaver spænder bredt; fra mindre, kortvarige analyseopgaver til drift af større langstrakte beslutningsforløb med projektlignende karakter. Du vil derfor løbende blive tilknyttet forskellige projekter/opgaver. I øjeblikket arbejder dine kommende kollegaer blandt andet med:

  • Deltagelse i kravsspecifikationsarbejde i projektet, som anskaffer nyt system til billedbehandling på alle hospitaler i Region Hovedstaden
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg omkring digital billeddannelse i patologien – bl.a. med henblik på anvendelse af AI
  • Analyseopgave omkring fremtidig drift og forvaltning i regi af fællesregional anskaffelse af et nyt it-system til Danmarks blodbanker
  • Koordination af strategi og udviklingsønsker på et specifikt fagområde inkl. ansvar for udarbejdelse af beslutningsoplæg i tæt samarbejde med både it-organisationen og hospitalerne

Vi søger en kollega, som

  • Har en længere videregående uddannelse inden for enten digitalisering, samfundsforhold eller som ingeniør, evt. med en sundhedsfaglig it-vinkel
  • Har fokus på den del af it, som ikke primært handler om at kunne kode, men om at kunne analysere og skabe overblik bl.a. over forskellige teknologier og deres indvirkning på brugerne
  • Kan omsætte visioner og strategier på it-området til faktiske planer, der kan sættes i gang
  • Har relevant erhvervserfaring gerne fra en stilling i en stor organisation med mange kunder
  • Vil varetage rollen som analytiker, projektdeltager, tovholder, facilitator og sparringspartner
  • Kan levere præcise beslutningsoplæg, hvor kompliceret it og teknik gøres letforståeligt
  • Er metodestærk, og evner at arbejde struktureret og selvstændigt
  • Trives med ofte at skulle definere egne opgaver, og tør kaste sig ud i noget nyt – vi har ikke mange driftsrelaterede opgaver
  • Er vedholdende, udviser engagement, og tager ejerskab
  • Har et godt humør, diplomatisk tæft, gode samarbejdsevner og god forståelse for arbejds- og beslutningsgange i en stor organisation
  • Er en stærk kommunikator, både mundtligt og skriftligt, og er i stand til at formidle komplekse emner på en letforståelig måde
  • Er humoristisk, uformel og i stand til at tackle udfordringer med et smil

Det er en fordel, men ikke et krav, at du

  • Har erfaring med udarbejdelse af kravspecifikationer eller andre dele af it-anskaffelses¬processen
  • Har haft en koordinerende funktion i et mindre team
  • Har kompetencer og erfaring inden for dataindsamling og databearbejdning, især af kvalitative data

Vi tilbyder

  • En unik chance for at arbejde med udvikling af fremtidens digitaliserede sundhedsvæsen i et komplekst systemlandskab
  • Opgaver inden for it-understøttelsen af det diagnostiske- og det kliniske område, herunder også forskningsområdet
  • Opgaver i koncerncentre, på hospitaler og virksomheder og på regionalt, fællesregionalt og nationalt niveau
  • Samarbejde og kontakt med mange forskellige faggrupper på mange niveauer og med it-leverandører
  • Et fagligt fællesskab med inspiration og mange muligheder i en stor organisation
  • En fleksibel arbejdsform med frihed under ansvar og et stærkt teamwork med dygtige kolleger

Om os
CIMT er Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi med ca. 900 ansatte. Vi driver, supporterer og udvikler it, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre.

Vores sektion er en del af enheden Diagnostiske Systemer, og vi er organiseret i to teams. Dit team består af 7 forretningsanalytikere og projektledere samt 6 andre kolleger.

Vi er en blandet medarbejdergruppe med mange forskellige faglige baggrunde, og vi lægger stor vægt på et godt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi samarbejder og bruger hinandens kompetencer.

Vi har en uformel kultur med kolleger, der er klar til at hjælpe og støtte dig – og som forventer, at du er klar til at give igen.

Ansættelsesforhold
Tiltrædelse 1.12.2021. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er Lyngbyvej 28, 2100 København Ø. Vi udfører opgaverne hvor det giver mest værdi, så du har et fast arbejdssted sammen med kollegerne og vil i et vist omfang have mulighed for at arbejde hjemmefra.

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Annette Kirchheiner på e-mail: annette.kirchheiner.nielsen@regionh.dk eller på tlf.: 24 87 99 23.

Ansøgningsfristen er mandag d. 11. oktober 2021. Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 41.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden. Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om CIMT
Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) er Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi med godt 1.000 medarbej-dere og 1,7 mia. kr. i årligt budget. CIMT's mission er at være hospitalernes partner. I et stærkt økosystem leverer vi løsninger til bl.a. de nye supersygehuse, test- vaccinations- og behandlingskapacitet ifm. covid, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Du kan læse mere om os her

Og se film om os her