Jobbet "Forretningschef - service på drives, motorer og generatorer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du levere solid drift og sund vækst i forretning med trecifret milliomsætning? Har du erfaring med forretningsledelse af en teknisk organisation, og er du klar til at tage dit næste vigtige karriereskridt, så får du ikke meget bedre muligheder end denne stilling. Som leder af ABB’s serviceforretning inden for drives, motorer og generatorer har du P&L-ansvaret og herunder ansvar for, at vi fortsat leverer solid drift samtidig med, at du ser og udnytter mulighederne for vækst. I ABB kan du se frem til at arbejde for det stærkeste brand med de bedste og mest innovative produkter i en organisation fyldt med dygtige, dedikerede og behagelige kolleger.

Opgaver :
360 graders forretningsledelse med fokus på kunder, medarbejdere og organisation.

Som forretningschef er det dig, der skaber overblik samt udstikker retning og mål for hele organisationen lige fra teknikerne ude i marken til personalet på kontoret. Du har selvfølgelig dit eget lederteam at sparre med, ligesom du er en del af vores 6-mands lederteam i divisionen. Dine primære opgaver bliver at:

  • Fastholde en stor basis af gode og tilfredse kunder
  • Fastholde et stort og bredt kompetenceniveau blandt medarbejderne
  • Fastholde og videreudvikle fokus på at levere super service med et blik for mersalg
  • Videreudvikle forretningen med fokus på omkostninger og effektiv eksekvering af ordrerne
  • Skabe vækst ved at afsøge nye forretningsmuligheder i tæt samspil med salgsdirektøren

Om du vil have base i Skovlunde eller Fredericia, er op til dig, så længe du er synlig og tilstedeværende på begge lokationer.

Krav:
Teknisk baggrund og +5 års erfaring med forretningsledelse.

Du har en teknisk baggrund som fx ingeniør eller maskinmester. Du har generelt en stærk teknologiforståelse, og ideelt set har du specifik viden om motorer og/eller frekvensomformere. Din karriere har givet dig minimum 5 års erfaring med forretningsledelse, hvor du har haft det fulde P&L-ansvar, inkl. forhandling af større kontrakter og generel kundepleje. Du kan på den vis sikre lige stort fokus på kunder, medarbejdere og organisationen. 

Du er vant til at arbejde ud fra en klar strategi, og du har de nødvendige kommunikationsevner til at formidle denne til dine medarbejdere på en måde, der skaber fælles forståelse og vilje til at vinde som et hold. Du er således synlig, tilstedeværende og åben for andres input. Du er samtidig kendt for din troværdighed og integritet samt din evne til at bevare roen og træffe beslutninger på basis af fakta. Som del af en stor, international organisation er det også vigtigt, at du kan navigere sikkert mellem mange sideordnede og skiftende agendaer – på flydende engelsk, skriftligt og mundtligt.

Yderligere information

Om organisationen
Din organisation tæller knap 50 medarbejdere fordelt på to hovedområder: Drives Service og Motor Service. Med værksteder og back office teams i Fredericia og Skovlunde samt et stort hold kørende teknikere dækkes hele landet samt det nordlige Tyskland med serviceydelser og salg af reservedele. Kunderne er typisk produktionsvirksomheder indenfor industri, forsyning og marine. Vi betjener grundlæggende alle typer af kunder, som har behov for service af deres motorer, generatorer og drev.

Ansøgning og kontakt
Søg jobbet online via vores enkle og nemt tilgængelige system, hvor du også kan gemme udvalgte job. Har du spørgsmål inden da, så ring gerne til Local Divison Manager, Robotics & Motion, Bjarne Tvede på 4026 0266. Ansøgningsfristen er den 23. april 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder