Jobbet "Forretningsanalytikere til agil udvikling i Pension og Sikring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
chevron_leftForrige

I ATP skal vi gøre en række nye politiske aftaler til virkelighed. Så vil du være med til at definere og udvikle forretningsprocesser, der får penge ud og gavne i samfundsøkonomien? Har du lyst til at udvikle løsninger, der giver virksomhederne økonomiske incitamenter til at ansætte flere elever? Vil du udbygge barselsudligningen på Barsel.dk eller sikre, at lønmodtagerne får feriepenge udbetalt? Så er det dig, vi søger.

Kan du udvikle og drive processer?
Som forretningsanalytiker er du med til at udvikle forretningens processer og implementere gode og effektive løsninger, der både opfylder de lovgivningsmæssige krav og imødekommer kundernes behov. Forretningens processer går helt fra, at kunderne henvender sig, til pengene står på kontoen. End-to-end. 

Vi søger dig, der kan være med fra idé til implementering. Dig, der kan knuse problemer, er god til at formidle komplekse problemstillinger forståelig og kan indhente input fra kunder og andre faggrupper internt i ATP. Du driver opgaverne, har fokus på de gode kundeoplevelser, og så har du lyst til at beskæftige dig med SAFe og Scrum, da du bliver en del af vores agile teams.

Vores administration er overvejende databaseret. Vi udbetaler til lønmodtagere og virksomheder på baggrund af egne og fællesoffentlige data og registre. Alle vores områder har ophæng i lovgivningen, og vi arbejder kontinuerligt med at forenkle krav og regler for at opnå en høj automatiserings- og digitaliseringsgrad. 

Organisatorisk vil du i linjen blive ansat i en sektion med 33 Product Owners, forretningsanalytikere og kommunikationskonsulenter, der er allokeret til vores Agile Release Train på fuld tid.

Er du en udadvendt og skarp analytiker?
Du har en kandidatgrad, relevant erhvervserfaring og en solid forretningsforståelse, der gør dig i stand til at skabe det nødvendige netværk for at kunne levere på dine opgaver. Du har styr på tal og data og en generel interessere for samfundsmæssige problemstillinger. 

Du formår at systematisere og omsætte informationer til user stories, processer og løsninger. Du er nysgerrig og analytisk anlagt og har evnerne til at beskrive, strukturere og prioritere forretningsmæssige krav. 
Du er frisk på nye udfordringer, kan agere i forandring og har desuden:

  • evnen til at holde overblik og udfordre vores forretningsgange i detaljen
  • blik for at gøre ineffektive forretningsprocesser smartere
  • kompetencerne til at gøre det komplekse forståeligt, når du formidler.  

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Du bliver en del af vores Agile Release Train, hvor vi går til vores opgaver med humor, hjælpsomhed og viljen til at lykkes i fællesskab. Hos os får du hurtigt et unikt indblik i ATP’s forretning og et stort netværk rundt i hele organisationen. 

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning senest søndag d. 17. januar. Vi indkalder løbende til samtaler.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Henrik Mørkøv Christiansen på tlf. 4820 4441.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.