Jobbet "Fast stilling som ingeniør inden for spildevandsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet

Har du lyst til at arbejde med spildevandsområdet? Hvor opgaven primært vil ligge inden for håndtering af regnvand i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. Arbejdet vil ligge i spændet mellem lokalplaner, spildevandsplan samt udledning af regnvand i recipient. Du skal have lyst og kompetencerne til at arbejde tværgående. Samt være nysgerrig for at finde nye løsninger og levere en god og engageret sagsbehandling på højt fagligt niveau. Så er du måske vores nye kollega.

Din profil

Du ser muligheder frem for begrænsninger. Du er struktureret og kan skabe resultater, hvilket vil sige, at vi forventer, at du er handlingsorienteret. Du kan finde inspiration i en travl hverdag og selv være god til at skabe overblik i de mange opgaver, du bliver involveret i.

Derfor vil vi gerne have, at du:

  • er ingeniør eller lignende med erfaring der matcher dette.
  • har faglig indsigt og gerne erfaring med de relevante sagsområder. Eksempelvis fra rådgivende ingeniør eller anden kommune.
  • Praktisk erfaring inden for spildevandsområdet vil være en fordel.
  • Har forståelse og erfaring med sammenhængen i hvordan urban afstrømning påvirker afstrømningsforholdene i kloaker, regnvandsledninger, forsinkelsesbassiner og vandløbene.
  • er god til dialog og kommunikation med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.
  • har energi og kreativitet og vil bidrage til at udvikle opgaverne.

Derfor skal du vælge os

  • et selvstændigt og varieret job i et stærkt fællesskab
  • mulighed for at præge jobbet
  • 37 timers fleksibel arbejdsuge
  • gode kollegaer i et fagligt kvalificeret, og uformelt miljø

Dine arbejdsopgaver kommer primært til at bestå af håndtering af regnvand både i praksis og i forbindelse med lokalplanarbejde samt spildevandsplanlægning og dertil knyttede myndighedsopgaver. Derudover tager du også del i teamets øvrige opgaver, herunder stjernehøringer af byggesager og øvrig daglig drift.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er på 37 timer og med mulighed for flekstid.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Christensen på tlf. 7975 5656 for yderligere oplysninger.

Du kan også se vores markedsføringsfilm ”Et sted mellem Horsens og Vejle #1-6” her: https://www.youtube.com/watch?v=a-Ca1R6TQQo 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 17. januar 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes den 25. januar 2021.

Tiltrædelse er den 1. marts 2021.

Du kan sende din ansøgning via ansøgningslinket.

Om os

Miljø, Bygge- og Erhvervsservice

Vi er 30 engagerede, dygtige og imødekommende kollegaer fordelt på 4 teams. Vi brænder for det vi laver, og vi er gode til det. Vi har et godt arbejdsklima, hvor arbejdsglæde står højt på dagsordenen. Vi løser følgende opgaver inden for miljøområdet: industri, akvakultur, spildevand og affaldsområdet m.m. Vores arbejdssted er et nybygget administrationshus i Tørring hvor vi flytter ind februar 2021. Du kan læse mere om Hedensted Kommune, vores værdier og arbejdsgrundlag her: https://www.hedensted.dk/om-kommunen

Team spildevand

Du bliver en del af team spildevand, som i dag består af 4 medarbejdere. Teamets hovedopgaver er spildevandsplanlægning og dertil knyttede myndighedsopgaver. Opgaverne er typisk tilladelser inden for regn- og spildevandsområdet, myndighedsbehandling ved separat- og ny kloakering, indsats i det åbne land. Derudover er der fokus på klimamæssige udfordringer og planlægning af regnvandshåndtering i nye og eksisterende bebyggelser.

Vi lægger i vores sagsbehandling vægt på en god og konstruktiv dialog med borgerne og virksomhederne. Vores placering som Danmarks 3. bedste erhvervskommune viser, at det gør erhvervet også.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.