Gå til hovedindhold
Jobbet "Fagspecialist til anlæg for brændsel og mineralprodukter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være en del af Amagerværket og sikre CO2-neutral fjernvarme?

HOFOR har siden 2014 ejet og drevet Amagerværket, hvorfra vi leverer fjernvarme til vores kunder i København og elektricitet til det nordeuropæiske el-marked. Som kraftværksejer spiller miljø og klima en vigtig rolle for os i HOFOR, og vi arbejder for at fremtidssikre forsyningen til vores godt 600.000 fjernvarmekunder i København. Vi er derfor i gang med at ombygge Amagerværket, så vi udelukkende fyrer med bæredygtig biomasse på værket og dermed bidrager afgørende til, at København når sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. 
 
Viden, planlægning og optimering  
Som vores nye specialist inden for anlæg for brændsel og mineralprodukter bliver du en del af teamet ”Teknik”, hvor du får 11 engagerede kolleger. Du vil opleve, at din faglige viden bliver bragt i spil, når vi i teamet arbejder med vedligeholdelsesstrategier, analyser, planlægning, koordinering og optimering for at opnå en miljøvenlig og sikker produktion til lavest mulige omkostninger.     
 
Som faglig specialist inden for anlæg til håndtering af brændsel og mineralprodukter skal du være på forkant i forhold til arbejdsmiljø, teknisk lovgivning og vilkår. Herudover vil dine arbejdsopgaver omfatte: 

  • Optimering af anlægsrådighed og minimering af støvemission 
  • Analyse, planlægning og optimering af vedligehold 
  • Planlægning og ledelse af større vedligeholdelsesopgaver og projekter 
  • Initiering af investeringsprojekter og deltagelse som modtager 

Du vil desuden indgå som formand for fokusgruppe for anlæg for brændsel og mineralprodukter, på tværs af værkets øvrige teams og sektioner. 
 
I Teknik arbejder vi tæt sammen med de øvrige teams på Amagerværket og har ofte den koordinerende rolle og ansvar for at bringe viden og erfaringer i spil på tværs af alle teams. Teamet er ligeledes et naturligt bindeled til de øvrige afdelinger i HOFOR Energiproduktion, Planafdelingen, Projektafdelingen og Energihandel, samt til varmekunderne CTR og HOFOR Fjernvarme samt relevante myndigheder.  
 
Faglighed, samarbejde og optimering 
Vi forventer, at du har en uddannelse som maskiningeniør, maskinmester eller tilsvarende. Vi forestiller os, at du har faglig viden inden for anlæg for brændsel og mineralprodukter, herunder flere af følgende emner: 

  • Generel viden om design, konstruktion og funktion af anlæg  
  • Teknisk lovgivning og myndighedskrav specielt i relation til drift og vedligehold  
  • Optimering af anlæg i forhold til arbejdsmiljø og performance  
  • Planlægning og risikobaseret optimering af vedligehold (RCM, RCA, VH-planer) 
  • ATEX - Eksplosionsfarligt udstyr, herunder lovpligtige vedligeholdelsesaktiviteter 
  • Initiering af projekter og modtagelse/deltagelse i projekter 

Du har god forretningsforståelse og er udviklingsorienteret. I HOFOR arbejder vi målrettet med at optimere og forbedre arbejdsgange og processer, og du skal derfor have sans for detaljerne og blik for forbedringsmuligheder. 
 
Du viser initiativ, er proaktiv og servicemindet. Du får tingene til at ske og følger dine opgaver helt til dørs. Du går til arbejdsopgaverne med en positiv indstilling og sætter en ære i at afslutte dine arbejdsopgaver med et godt resultat. Du kan håndtere mange opgaver sideløbende - fra de største til de mindste.  
 
Du har lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du kan skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere. 
 
Vi forventer, at du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk. 
 
Ansøgning og kontakt  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Søren Lyngsø på telefon 2795 5136. 
 
Ansøgningsfristen er den 11. marts 2018. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Ansættelse snarest muligt efter nærmere aftale. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder